Seminar om unges aktive medborgerskab

Kom med til Cypern og udforsk 'SMART participation' som et sæt af værktøjer, der kan øge unges aktive deltagelse i civilsamfundet. Seminaret finder sted den 25. til 30. november 2019. Søg senest 15. september 2019.
Kontakt
Louise Frilund
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 81
Email: lfr@ufm.dk

Tid og sted

25. november 2019 til 30. november 2019
Cypern

Målgruppe

Træningskurset 'SMART Participation in Erasmus+' henvender sig til ungdomsarbejdere samt repræsentanter fra ungdomsråd, kommuner, NGO'er, nationale arbejdsgrupper og andre over 18 år, som arbejder med aktivt medborgerskab blandt unge. Det forventes, at deltagerne har erfaring med eller kendskab til værktøjer (eksempelvis digitale), som kan bidrage til at øge unges aktive deltagelse i civilsamfundet.

Formål

Træningskurset giver deltagerne en udvidet forståelse for, hvad konceptet 'SMART participation' indebærer, herunder hvilke værktøjer der kan understøtte unges aktive medborgerskab. Der vil også være mulighed for at danne netværk med de andre deltagere med henblik på at udvikle nye projekter af typen 'Ungdomsmøder' inden for Erasmus+. Seminaret varer fire dage (plus to rejsedage).

Tilmelding

For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde et online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH's hjemmeside. Rejseudgifter til aktiviteten (op til 500 euro) dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Alle andre udgifter i forbindelse med aktiviteten dækkes af arrangøren, som er det cypriotiske nationale agentur for Erasmus+. Aktiviteten finder sted i Cypern og foregår på engelsk.

Der er ansøgningsfrist den 15. september 2019.

Senest opdateret 05. august 2019