Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Deltag i arrangementer Studiebesøg i Finland om digitalt ungdomsarbejde

Studiebesøg i Finland om digitalt ungdomsarbejde

Kom med til Helsinki og lær om, hvordan digitale redskaber og spil kan integreres i jeres ungdomsarbejde. Studiebesøget arrangeres af det finske Erasmus+ kontor i samarbejde med Finlands nationale center for ekspertise i digitalt ungdomsarbejde, Verke.
Kontakt
Louise Frilund
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 81
Email: lfr@ufm.dk

Tid og sted

17. september 2018 til 21. september 2018
Helsinki, Finland

Målgruppe

Studiebesøget henvender sig både til ungdomsarbejdere og ungdomsledere, som ønsker inspiration til deres igangværende digitale ungdomsarbejde, og til dem som ingen erfaring har med digitalt ungdomsarbejde.

Formål

Som deltager får du indblik i, hvordan finsk ungdomsarbejde er struktureret, herunder hvilken rolle digitalt ungdomsarbejde spiller. Desuden vil der være besøg i mindre grupper til udvalgte organisationer, som anvender digitale tilgange i deres ungdomsarbejde. Der vil også være vejledning i at overføre digitale praksisser til ens egen lokale realitet samt mulighed for at udveksle erfaringer med de andre deltagere.

Tilmelding

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har mulighed for at sende en enkelt deltager afsted. For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde det online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH's hjemmeside.

Der var ansøgningsfrist den 12. juni 2018.

Rejseudgifter til studiebesøget (op til 500 euro) dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, og alle andre udgifter forbundet med studiebesøget dækkes af Erasmus+ programmet. Studiebesøget foregår på engelsk.

 

Mere information om begivenheden

Senest opdateret 12. juli 2018