Studiebesøg i Finland: Bliv klogere på erhvervsuddannelse og ungdomsarbejde

Få indsigt i, hvordan der undervises i ungdomsarbejde på finske erhvervsuddannelser på seminar den 29. september til 3. oktober 2019. Du kan også få nye idéer til udvikling af modeller, metoder eller pensum. Søg senest den 22. august 2019.
Kontakt
Louise Frilund
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 81
Email: lfr@ufm.dk
Mads Madsen Henriksen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 99
Email: mmh@ufm.dk

Tid og sted

29. september 2019 til 03. oktober 2019
Virrat og Ilmajoki, Finland

Målgruppe

Studiebesøget 'Developing Youth Workers' Competences' henvender sig til medarbejdere inden for erhvervsuddannelsesområdet og ungdomsområdet. Studiebesøget er særligt relevant for undervisere og medarbejdere, som er interesserede i at udvikle modeller, metoder eller pensum inden for ungdomsarbejde.

Formål

Formålet med studiebesøget er at udforske, hvordan erhvervsuddannelse og ungdomsarbejde hænger sammen i Finland, herunder hvilke politiske og uddannelsesmæssige strukturer, der gør sig gældende. I løbet af studiebesøget vil du stifte bekendtskab med et finsk 'youth work curriculum', herunder hvordan det relaterer sig til EU's ungestrategi, og du får mulighed for at tale med både studerende, undervisere og ungdomsarbejdere om, hvordan teori kan omsættes til praksis. 

Tilmelding

For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde et online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH's hjemmeside.

Der er ansøgningsfrist den 22. august 2019.

Rejseudgifter til studiebesøget (maksimalt 500 euro per person) dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, og alle andre udgifter forbundet med studiebesøget dækkes af Erasmus+. Studiebesøget foregår på engelsk.

Senest opdateret 22. marts 2019