Tværsektorielt kontaktseminar - Styrkelse af digitale kompetencer

Det estiske Erasmus+ kontor inviterer til kontaktseminar om anvendelsen af digitale teknologier i uddannelse, hvor du har mulighed for at få nye kontakter til dit fremtidige strategiske partnerskab.
Kontakt
Mads Madsen Henriksen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 99
Email: mmh@ufm.dk

Tid og sted

04. september 2019 til 07. september 2019
Talinn, Estland

Målgruppe

Seminaret henvender sig til institutioner inden for nedenstående sektorer, der er interesseret i at forbedre digitale kompetencer i uddannelsessektoren, og som ønsker at indgå i strategiske partnerskaber. 

  • Erasmus+ Erhvervsrettet: Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse
  • Erasmus+ Videregående: Videregående uddannelser
  • Erasmus+ Voksen: Almen voksenuddannelse & folkeoplysning

Formål

Digitale teknologier er nøglen til innovation, vækst og skabelsen af nye arbejdspladser i den globale verden. Den digitale verden har resulteret i, at næsten alle arbejdspladser kræver digitale færdigheder af medarbejderne. Alligevel er det ikke alle, der opnår et tilstrækkeligt niveau af viden, færdigheder og kompetencer til at bruge digitale teknologier på en kritisk, samarbejdsvillig og kreativ facon. Manglen på digitale kompetencer har store konsekvenser for en stor del af Europas befolkning i forhold til deres muligheder for fremtidig beskæftigelse, hvor der er brug for digitalt kompetente personer, der kan anvende og tilegne sig fremtidige digitale teknologier.

Formålet med seminaret er derfor, at deltagerne på tværs af europæiske uddannelsesinstitutioner kan diskutere anvendelsen af digitale teknologier i i uddannelsessektoren samt danne et grundlag for opbygningen af fremtidige strategiske partnerskaber.

Praktisk

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret. Hvis du ønsker at deltage, skal du benytte nedenstående ansøgningsskema, hvor du kort begrunder din motivation for at deltage. Styrelsen dækker transport- og deltagerudgifter.

Der er ansøgningsfrist den 22. maj 2019.

Senest opdateret 03. maj 2019