Tværsektorielt træningskursus om strategiske partnerskaber

Det rumænske agentur for Erasmus+ inviterer til tre dages kursus, hvor deltagerne både kan lære at skrive gode ansøgninger og møde nye partnere. Seminaret finder sted den 12. til 16. november 2019. Søg senest 29. september 2019.
Kontakt
Louise Frilund
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 81
Email: lfr@ufm.dk
Alexander Theis Kjærby Andersen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 05
Email: atka@ufm.dk
Mads Madsen Henriksen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 99
Email: mmh@ufm.dk
Lisbet Crone Markussen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 85 56
Email: lcm@ufm.dk

Tid og sted

12. november 2019 til 16. november 2019
Bukarest, Rumænien

Målgruppe

Træningskurset 'Strategic Partnerships Plus' er for deltagere, som endnu ikke har prøvet at være koordinator for et strategisk partnerskab i Erasmus+. Kurset henvender sig til repræsentanter fra organisationer inden for følgende sektorer:

- skole

- erhvervsuddannelse

- videregående uddannelse

- voksenuddannelse

- ungdomsområdet.

Som deltager skal du være motiveret for at indsende en ansøgning og gennemføre et projekt, samt have en rolle i din organisation, som gør dig i stand til at engagere dig i strategiske partnerskaber.

Formål

Træningskurset giver deltagerne indblik i, hvordan de kan indsende tilskudsansøgninger af høj kvalitet samt effektivt kan implementere projekter med strategiske partnerskaber. Deltagerne vil ligeledes få mulighed for at udveksle viden og erfaringer med de andre deltagere på tværs af sektorer.

Det tematiske fokus for træningskurset er demokratisk deltagelse, og det rumænske nationale agentur for Erasmus+ vil præsentere forskellige eksempler på projekter i Erasmus+, som behandler dette tema. Derudover består træningskurset af workshops, diskussioner og oplæg, og alle aktiviteterne ledes af erfarne facilitatorer med stort kendskab til Erasmus+. Træningskurset varer tre hele dage (13., 14. og 15. november) plus to rejsedage (12. og 16. november).

Tilmelding

For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde et online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH's hjemmeside. Rejseudgifter til aktiviteten (op til 500 euro) dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Alle andre udgifter i forbindelse med aktiviteten dækkes af arrangøren, som er det rumænske nationale agentur for Erasmus+. Aktiviteten finder sted i Rumænien og foregår på engelsk.

Der er ansøgningsfrist den 29. september 2019.

Senest opdateret 05. august 2019