Gå til indhold

AFLYST: Tværsektoriel konference: Elevmobilitet i Europa - gør inklusion til en realitet

Det tyske Erasmus+ kontor inviterer til konference om fremtidens Erasmus+ program for skolesektoren, der har fokus på inklusion og diversitet, dvs. lige muligheder for alle skoleelever uanset baggrund.
  • Tid og sted
  • Hvornår 11. maj 2020 til 13. maj 2020
  • Hvor Gustav-Stresemann Instituttet i Bonn, Tyskland

Som følge af udviklingen i relation til coronavirus (COVID-19) er alle aktiviteter aflyst frem til udgangen af maj måned 2020.

Målgruppe

Erasmus+ 2021-programmet vil gøre elevmobilitet muligt for alle skoleelever. Konferencen samler derfor 200-300 deltagere fra skolesektoren for at diskutere og udveksle projektidéer og erfaringer med mobilitetsprojekter, der fremmer inklusion og diversitet.
Erfarne såvel som nytilkomne Erasmus+ deltagere fra skolesektoren inviteres til at deltage. Projektkoordinatorer eller repræsentanter fra igangværende Erasmus+ skoleprojekter med erfaringer inden for elevudveksling med børn fra forskellig baggrund og/eller udfordrede elever opfordres til at holde projektpræsentationer.

Formål

Konferencen vil med fokus på det kommende Erasmus+ program omhandle muligheder og udfordringer med implementering af elevudveksling i skoleprojekter fra 2021 og frem.
Programmet lægger både op til diskussion og oplæg fra deltagerne, erfarne som uerfarne, samt networking med potentielle projektpartnere.

Erasmus+ refererer i sit kommende program til inklusion i bred forstand, herunder EU’s prioriteter i den europæiske søjle for sociale rettigheder: ”Uanset køn, racemæssig og etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder eller seksuel orientering har enhver ret til lige behandling og muligheder, hvad angår beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til offentligt tilgængelige varer og tjenesteydelser.”

Tilmelding

For at komme i betragtning som deltager skal du tilmelde dig på det online ansøgningsskema.
De nominerede ansøgere vil modtage en mail med et link til mere detaljeret registrering, hvor man også kan tilmelde sig projektpræsentationer.

Det nationale Eramus+ kontor har mulighed for at sende op til seks deltagere afsted, og rejseomkostninger til konferencen (op til 3700 kr.) refunderes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Kost, logi og kursusdeltagelse dækkes af det tyske Erasmus+ kontor.

 Der er ansøgningsfrist den 10. februar 2020.

Kontakt

Alexander Theis Kjærby Andersen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 05
Email: atka@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 09. juli 2020