Gå til indhold

Forsikring til deltagere på ophold under Det Europæiske Solidaritetskorps

Alle deltagere på projekter for frivillige samt praktikophold og job får en supplerende sundhedsforsikring gennem Det Europæiske Solidaritetskorps hos CIGNA.

NB: gælder ikke in-country deltagere*

Tilskudsmodtager er ansvarlig for, at deltagere i frivilligprojekter samt praktikophold og job bliver tilmeldt og får en supplerende sundhedsforsikring, inden de påbegynder deres ophold gennem Det Europæiske Solidaritetskorps.

Bemærk at forsikringen er et supplement til henholdsvis det blå EU-sygesikringskort og (i Danmark) det gule sundhedskort. Det er derfor en forudsætning, at deltageren fra lande, der har adgang til det blå sygesikringskort, medbringer dette ved ankomst til Danmark.

Tilmeldingen til forsikringsordningen sker automatisk gennem Mobility Tool+ (MT+) og European Youth Portal (EYP). Bemærk at deltageren skal tilmeldes senest 14 dage før ankomst til Danmark.

Tilmeldingsprocedure for tilskudsmodtagere foregår som følger:

  • Tilskudsmodtagere indtaster informationer om alle deltagere (inkl. trækker de nødvendige informationer fra PASS) samt dertil relaterede aktiviteter i MT+. Det er vigtigt at sikre, at deltageren står i ’complete’. Herefter skal tilskudsmodtageren afkrydse feltet "In the case of participants entitled to insurance coverage, please note that this information will be sent to the insurance company to enroll the participant" (feltet findes nederst på siden). Når feltet er afkrydset ('flag') sendes data automatisk til EYP.
  • Bemærk at hvis deltagelsesstatus står i ”Draft”, så bliver informationer om deltagerne ikke sendt videre til forsikringen, og deltageren bliver derfor ikke forsikret.
  • I EYP filtreres deltagere som er berettiget til at tilmelde sig forsikringsordningen, og det er derfor vigtigt, at de indtastede data i MT+ er præcise. Bemærk at informationer sendes til forsikringen hver uge, derfor skal informationer om deltageren indtastes i MT+ senest 14 dage før ankomst til Danmark. Via EYP bliver relevante data sendt til CIGNA-forsikringen. Oplysninger om deltagere skal ikke indtastes direkte i CIGNA portalen, da der er risiko for dobbeltregistrering og dermed også fordoblede forsikringsomkostninger.
  • CIGNA behandler data og bekræfter deltagerens forsikringstilmelding hos tilskudsmodtageren. Bemærk at deltageren først kan anses som forsikret når tilskudsmodtager har modtaget bekræftelsen fra CIGNA.

Vedr. in-country deltagere på ESC-ophold

CIGNA dækker ikke in-country-deltagere. Det er tilskudsmodtagerens ansvar at sikre at en in-country deltager dækkes forsikringsmæssigt på samme vis som en frivillig fra udlandet. Hvis der på denne baggrund vurderes at være behov for tilkøb af privat forsikring til en in-country deltager kan tilskudsmodtager søge om midler hertil under exceptional costs.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. januar 2022

Afsendere

Det Europæiske Solidaritetskorps