Gå til indhold

Solidaritetsprojekter

Solidaritetsprojekter er mindre projekter, der udvikles og implementeres af unge i Danmark

unge i aktion

Hvad er et Solidaritetsprojekt?

Et solidaritetsprojekt er for dig, der gerne vil skabe dit eget projekt sammen med andre unge og være med til at forandre små og store ting i jeres lokalsamfund. Projektet skal have et solidaritetsfokus og kan eksempelvis omhandle klima, integration, inklusion af udsatte, demokratisk dannelse, sundhed, fællesskab og meget mere. I vælger selv projektets tema og aktiviteter. Når du deltager i og gennemfører et solidaritetsprojekt, styrker du dine personlige, faglige og sociale kompetencer.

I programguiden for Det Europæiske Solidaritetskorps 2024 beskrives solidaritetsprojekter på side 45-50.

Hvilke typer af tilskud uddeles?

Der gives tilskud på 630 euro pr. måned til omkostninger forbundet med forberedelse, gennemførelse og evaluering af projektet. Hertil er der mulighed for at søge om støtte til en coach, der kan hjælpe med faglig sparring og udvikling undervejs i projektet.

For at understøtte deltagelse af unge med færre muligheder i solidaritetsprojekter - både i projektgruppen og som en del af målgruppen - kan der søges tilskud til inklusion under 'exceptional costs'. Bemærk: Exceptional costs søges i forbindelse med indsendelse af ansøgning, og ansøger skal redegøre skriftligt for behovet og det ansøgte beløb.

Hvem kan søge?

Unge mellem 18 og 30 år. Et solidaritetsprojekt planlægges og gennemføres af en gruppe bestående af mindst fem unge, der er bosiddende i Danmark. 

En organisation kan også ansøge på vegne af en gruppe unge.

Hvorhen?

Projektet gennemføres i Danmark.

Hvor længe?

Et solidaritetsprojekt kan vare fra to til 12 måneder.

Eksempler på Solidaritetsprojekter

Se video om erfaringer med at lave solidaritetsprojektet 'Skrald og kage':

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Du kan i EU-Kommissionens projektportal finde alle projekter, der har modtaget tilskud siden programmets lancering (oktober 2018). Du kan bl.a. søge på projekttype ('Action'), land ('Country') eller tilskudsår ('Funding Year'). Her finder du projekteksempler:

Det kan også inspirere at se, hvem der tidligere har fået tilskud til hvilke projekter i Danmark:

Desuden kan det være nyttigt at søge rundt i den europæiske database over tidligere projekter: 

Hvordan ansøger jeg?

Du søger om tilskud gennem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Vi guider dig gennem processen her:

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 18. januar 2024

Afsendere

Det Europæiske Solidaritetskorps