Urban natur og fællesskab

Da jeg en kold og regnfuld decemberdag står og venter på Århus Godsbanearealer for at interviewe Laura om det EU-støttede solidaritetsprojekt 'Rewild', er havearbejde og insekter ikke ligefrem det første, jeg tænker på. 

Men efter en times tid i selskab med Laura og hendes entusiasme omkring projektet, får jeg lyst til selv at komme i gang med at dyrke både have og fællesskab. Og Laura kan kun anbefale andre unge at udnytte de muligheder, Det Europæiske Solidaritetskorps giver.

En af de frivillige i Rewild tilplanter et bed på området ved 'Institut for X'

Projektets opstart

'Rewild' er et af de projekter, som taler meget ind i tidens – og EU's – prioritering af klima og fællesskab. Projektet udspringer af et andet EU-støttet projekt, 'Biophilia', hvor byboere samledes om at komme ud i naturen. I Rewild kommer naturen til byboerne i form af fælles anlagte mini-køkkenhaver, eller 'mini-food forests', til gavn for byens borgere og insektliv. 

Vi starter med en rundvisning på området, som hører under det århusianske uafhængige kulturfællesskab Institut for ’X’, som huser kreative start-ups og tydeligt er præget af pionerånd og fællesskab.

Laura peger over på en container. Det er her, projektet tog sin begyndelse. Her mødtes de, en gruppe venner fra Polen, Frankrig og Danmark, med ønsket om at involvere andre unge i at skabe en grønnere by med mere biodiversitet.

Det blev en reel mulighed, da de søgte og fik tildelt midler fra Det Europæiske Solidaritetskorps. Inspirationen til at søge kom fra projektets økonomiansvarlige, Capucine, som havde hørt om muligheden på en anden Erasmus+-støttet udveksling.

En af projektets initiativtagere, Laura, foran det drivhus, de har overtaget.

Deltagerdrevne aktiviteter

Vi stopper ved et drivhus, som projektet har fået foræret. Lauras øjne lyser af begejstring, når hun fortæller, hvordan de frivillige lærer om planter og havebrug ved at prøve det i praksis. ”Folk opdager sæsonernes cyklus, hvad man skal gøre hvornår, sådan skridt for skridt hver måned,” siger hun.

Og selvom vi skriver december, ligger projektet bestemt ikke stille. Gruppen er i gang med at indrette drivhuset, og i næste uge afholdes en kompost-workshop. Og så er der al planlægningen for næste år, men det kan jeg høre mere om nede på Lauras kontor, som ligger i et skur længere nede på området.

På vejen derover, fortæller Laura mere om de aktiviteter, der har været igangsat i løbet af sæsonen. De har karakter af små mini-projekter, som tager form efter deltagernes ønsker.

Ud over den forestående kompost-workshop, så har projektet bl.a. arrangeret plantemarkeder, frøformering, workshops i permakultur, lavet insekthoteller og frøbomber, som er små kugler, eller "bomber" af ler, kompost og frø, som kastes i byrummet for at skabe grønne pletter. 

Et farverigt skilt tiltrækker folk til Rewilds Frøbombe-workshop.

Brug af coach

Vi er nået over til skuret. Indenfor ligger der blomsterløg på bordet. Dem har de fået af naboen. Meget sigende har det været for varmt i november til at sætte dem, men nu er det tid til at samle frivillige til at få dem sat.

Og netop viden om planter og havebrug er vigtigt for at gøre projektet bæredygtigt, så man ikke skal starte forfra hvert forår. For selvom 'urban gardening' er en af tidens trends, så mangler der viden og praksiserfaring.

”Jeg ville selv gerne dyrke planter, men vidste ikke noget om det. Generelt tror jeg, at viden om havearbejde og dyrkning af fødevare er forsvundet med industrialiseringen og urbaniseringen” forklarer Laura.

Derfor har projektet ikke kun fokus på at skabe grønne områder, men også på at formidle viden om emner inden for bl.a. botanik, permakultur, havearkitektur, bæredygtighed og biologi.

Her har gruppen brugt muligheden i solidaritetsprojektet til at søge midler til en såkaldt coach. De er blevet brugt til at afholde workshops med en person udefra, der ved noget om emnet, og gruppen sørger for, at den tilegnede viden bliver videreformidlet fra frivillig til frivillig.

For at gøre selve projektet bæredygtigt, har gruppen også haft brug for viden om fundraising og projektledelse, hvilket de også har brugt en coach til. De er meget bevidste om at skabe en organisation og en struktur omkring projektet, så nye frivillige kan køre projektet videre, hvis der bliver behov for det.

Ansøgningsproces og afrapportering

Jeg spørger, hvordan det var at starte projektet op, og om det var svært at søge midler.

Laura svarer, at hun ikke synes, at det tog lang tid at skrive selve ansøgningen til Det Europæiske Solidaritetsprojekt. Det vigtigste er at få lavet et grundigt forarbejde, hvor man får klarlagt projektets grundværdier og formål.

Og nu er det snart tid til afrapporteringen til Det Europæiske Solidaritetsprojekt. Det ser Laura ikke som et problem – snarere en hjælp til at gøre projektet bæredygtigt. 

”Dét, at vi skal samle information sammen til afrapporteringen, hjælper os med at holde vores portfolio opdateret. Og det er godt for nye frivillige, der vil involvere sig, for så har vi dokumenteret, hvilke aktiviteter der er lavet i årets løb,” forklarer Laura.

Fremtiden

Gruppen vil meget gerne gøre brug af de frivilliges forskellige kompetencer. Bl.a. har en arkitektstuderende fra Århus Arkitektskole, der er placeret lige overfor, lavet et skitseforslag til, hvordan området ved drivhuset kan komme til at danne rammen for de frivilliges arbejde - som mødested, kontor og et sted at møde de andre frivillige.

For som Laura siger, så tiltrækker de primært nye frivillige ved simpelthen at være udenfor og arbejde og dermed være synlige på området.

Rewild ønsker selv at formere planter, så de bliver selvforsynende.

Fællesskabet betyder meget for at fastholde de frivillige. Og Laura glæder sig sammen med resten af gruppen til næste sæson, når planterne igen begynder at spire i byrummet, nye projekter vokser frem, og de skal hænge ud omkring drivhuset.