Det svære møde med de fremmede

Man kommer nemt til at danne myter om andre, hvis man holder sig til sine egne cirkler. I sidste ende kan det føre til radikalisering. Det er temaet i Erasmus+-projektet ’Preventing Radicalism among European Pals’.
Kontakt
Niels Martiny
Områdeleder
Tlf.: +45 72 31 82 23
Email: nima@ufm.dk

Stort set alle børn og unge i Danmark har klassekammerater af anden etnisk herkomst end dansk. De tilhører også den mest rejsende generation nogensinde. Og med de sociale mediers fremkomst er de helt sikkert den mest kommunikerende.

Umiddelbart forestiller man sig, at børn og unge i dag har en bedre forståelse af verden og en større lyst til at møde mennesker fra andre lande og kulturer end tidligere generationer. Men at det ikke nødvendigvis forholder sig sådan, er en erkendelse, man har gjort sig på Gladsaxe Gymnasium nord for København.

”Vi har en klar fornemmelse af, at vores elever gennem de seneste 5-10 år har fået mindre lyst til at indgå i projekter, hvor man skal på udveksling og bo hos hinanden. Selvom de unge jo er ret rejsevante og har set meget af verden, er de ikke vant til at skulle tale med andre mennesker på deres egen alder. De har en berøringsangst over for at møde mennesker uden for deres egen kreds,” siger Majbrit Libak Rasmussen, der er lektor og international koordinator på Gladsaxe Gymnasium.Billede til preventing radicalism_ Anna

Denne erkendelse har været afsæt for Erasmus+-projektet ’Preventing Radicalism among European Pals’ ud fra den tese, at den manglende lyst til at indgå i fysiske møder med andre unge er med til at danne myter og kan i yderste konsekvens føre til radikalisering.

At overskride sine egne grænser

Derfor mødtes en gruppe af lærere fra Gladsaxe Gymnasium sidste år med kolleger fra henholdsvis Slovakiet, Finland og Island, der alle delte en bekymring over, at deres elever i højere og højere grad holder sig til deres egne og sjældent indgår i sammenhænge med unge med andre baggrunde og et andet verdenssyn.

Vi vil gerne give de unge mulighed for at lære hinanden at kende. Vores erfaring viser, at eleverne især rykker sig i mødet med de andre, så vi håber, at det vil være en øjenåbner for dem, og at de vil omfavne Europa frem for at frygte det,” siger Majbrit Libak Rasmusse.

Derfor har homestay – privat indkvartering – også været et væsentligt element i projektet for at give eleverne erfaring med kulturelle forskelle og en øget forståelse for de udfordringer, der opstår, når to kulturer mødes. Men det at se frem til at skulle bo hjemme hos nogen i udlandet har været en udfordring for eleverne i sig selv.

”Det har været grænseoverskridende for nogen. Andre har selvfølgelig været parate til det, men vi kan ikke bare tage det som en selvfølge. Så interessen for at gå ind i projektet har været blandet, og det er ikke alle, der kommer med på rejserne. De må så arbejde med emnet hjemmefra. Som lærere kan vi godt spørge os selv, hvem vi gør det her for, når vi oplever, at eleverne skal overtales, men heldigvis har det været en virkelig god oplevelse for alle, der har været af sted, og de har fået meget ud af det både personligt og fagligt. Vi har fundet ud af, at vi skal bruge en del energi på at forberede eleverne inden rejserne. Det er også vigtigt, at de får kontakt til deres værter i god tid inden besøgene, fordi man på den måde får brudt isen, og så er det ikke så grænseoverskridende mere,” siger Majbrit Libak Rasmussen.

Preventing Radicalism

Mod til at forhindre radikalisme

I projektet er radikalisme defineret som en proces, hvor et individ eller en gruppe går ind for stadig mere ekstreme politiske, sociale eller religiøs idealer, der virker underminerende for samfundets fundament. Projektet forsøger at lære eleverne om baggrunden for radikalisme, og hvordan man kan forebygge den.

”Selvom ingen af os har stiftet personligt bekendtskab med radikalismen i forbindelse med vores arbejde, mener vi, at det er ekstremt vigtigt at finde nye, kreative metoder til at udvikle vores elever personligt og skabe en multikulturel forståelse. Radikalisme er et problem både på individ- og samfundsniveau, så hvis vi kan skabe en undervisning, der får dem til at forstå mekanismerne omkring radikalismen, kan vi gøre en stor forskel,”, siger Majbrit Libak Rasmussen.

I projektet har elever fra de fire involverede gymnasier besøgt hinanden ved i alt fire rejser med hvert sit tema: ’Fordomme og kulturel integration’, ’Hvad er radikalisme, og hvordan bekæmper man det? ’, ’Hvilke faktorer kan gøre unge radikale? ’ og ’Fake news og hoaxes’. Elevernes program har typisk stået på gruppearbejde, foredrag, filmvisninger og ekskursioner, der tilsammen giver dem viden om, hvordan og hvorfor forskellige grupper producerer falske oplysninger, og hvordan man afslører disse.

”Men ét er at kunne genkende radikalisme, noget andet er at forhindre det. Derfor ønsker vi også at skabe stærke unge mennesker, der har værktøjer og mod til at stoppe radikalisme,” siger Majbrit Libak Rasmussen.

Men det er ikke bare eleverne, der har lært noget; lærerne har både gjort sig mange erfaringer om, hvordan der kan undervises i emnet og om de enkelte landes undervisningspraksis, der naturligvis varierer fra land til land.

”Ligesom for eleverne er der forskellige niveauer i projektet for lærerne. Både for elever, lærere og skole betyder det noget at møde virkeligheden ude i de andre europæiske lande. Man lærer deres skolesystemer godt at kende og ser deres virkelighed, og det er virkelig givende at høre, hvordan de andre lande forholder sig til temaet. Det er meget inspirerende for vores arbejde,” siger Majbrit Libak Rasmussen.

Aftal mest muligt på forhånd

Gladsaxe Gymnasium er et stort gymnasium med mere end 1.000 elever, hvor det internationale er vægtet højt. Således har gymnasiet arbejdet sammen med den finske og slovakiske partner på et tidligere Erasmus+-projekt, og de har herigennem etableret venskaber og udviklet ideer til det foreliggende projekts tema og struktur. Men selvom tre af projektets fire partnere således har et godt kendskab til hinanden, er det aldrig helt uden udfordringer at arbejde på tværs af landegrænser:

”Kommunikationen kan være en udfordring, og når den foregår på skrift, kan man godt opfatte tingene forskelligt. Man kan også have forskellige forståelser af, hvor vigtige deadlines og aftaler er at overholde og hvilke elementer i projektet, der er de vigtigste. Så hvis man vil undgå konflikter, vil jeg råde andre, der overvejer et sådan projekt, til at få aftalt flest mulige ting på forhånd og få dem skrevet ned, så alle kender rammerne. Vi mødtes fysisk og lagde mange timer i at skrive ansøgningen. Det var nyttigt, for det gør gennemførelsen af projektet noget nemmere, når man har overvejet mest muligt på forhånd,” siger Majbrit Libak Rasmussen.

”Jeg tror, at både lærere og elever har fået meget ud af at arbejde med internationale partnere, og jeg er sikker på, at de deltagende elever har haft en god oplevelse, fået et større udsyn og en generelt større lyst til at møde fremmede,” siger hun.

Om projektet

Projektet 'Preventing Radicalism among European Pals' løber fra 1. september 2018 til 31. august 2020. Det består af fire partnere, nemlig Gladsaxe Gymnasium, Fjölbrautaskóli Norðurlands Vestra fra Sauðárkrókur, Island, Gymnazium Myjava fra Myjava, Slovakiet, og Lovisa Gymnasium fra Lovisa, Finland.

Projektet vil give elever på de deltagende gymnasier mulighed for at rejse ud og møde hinanden ud fra den tese, at manglende viden om andre grupper af mennesker fører til frygt og mytedannelse og i sidste ende til radikalisme.

Senest opdateret 06. august 2019