Esbjergs børn skal rustes til en international fremtid

En by er ikke ret meget klogere end dens borgere. Projektet ’Smart City Smart Kids’ sender hele 117 skolefolk fra Esbjerg ud på en rejse, der skal sætte fokus på innovation og bæredygtighed i kommunens undervisning.

Udover at være Danmarks femtestørste by er Esbjerg også en af verdens førende energibyer, der lever af at samarbejde med store internationale offshore operatører inden for olie-, gas- og havvindmølleproduktion. Aktiviteterne tiltrækker mange familier fra udlandet, der bosætter sig i Esbjerg for en kortere eller længere årrække, hvilket blandt andet har ført til oprettelsen af en særdeles hurtigt voksende international skole, der her godt 10 år efter starten rummer cirka 300 elever fra 51 forskellige lande.

Esbjerg er altså en international by, og det forpligter. Det indgår i kommunens nedskrevne vision, at borgernes internationale mindset skal styrkes, og det attraktive internationale miljø med plads til alle skal videreudvikles. Det stiller ikke mindst store krav til byens skoler, der har til opgave at indtænke det internationale aspekt allerede fra børnehavealderen og op gennem skolesystemet og give kommunens fremtidige borgere værktøjer, kvalifikationer og kompetencer til at deltage aktivt på et internationalt arbejdsmarked.

SKSCwordle.png

Det er baggrunden for Erasmus+-projektet ’Smart City Smart Kids’. I lighed med en lang række andre kommuner ønsker Esbjerg at benytte moderne teknologi og data til en effektiv udnyttelse af byens aktiver og ressourcer og dermed bidrage til en øget livskvalitet for borgerne – ’Smart City’ – men det forudsætter, at kommunen også har ’Smart Kids’, siger Skole IT-konsulent i Esbjerg Kommune og koordinator på projektet Jacob Elholm:

Uddannes til ukendt arbejdsmarked

”Der er nogen, der skal tænke de skæve tanker, og det er det, vi skal uddanne eleverne til. Med projektet vil vi gerne have lærerne til at undervise eleverne i at tænke anderledes, kreativt og innovativt, så vi kan udnytte data og moderne teknologi bedst muligt. Det er smarte elever, der skal give os en smartere by på sigt.”

Projekts fokus vil være på innovation og bæredygtighed, fortæller international koordinator i Esbjerg Kommune Lisbeth Kodal, der er tovholder på projektet, som vil bestå af ikke mindre end 117 mobiliteter i form af kurser og jobshadowing i en lang række europæiske byer.

”Vi har tre mål med mobiliteterne. For det første skal der ske et kompetenceløft af lærere, pædagoger og afdelingsledere på skolerne, hvad enten de følger en kollegas arbejde eller selv sidder på skolebænken. For det andet skal der skabes nogle kontakter for at styrke den internationale dimension. Vi vil gerne samarbejde med vores kontakter også efter dette projekt, for vi tror på, at kulturmødet er vigtigt, og at man får en oplevelse af at være en del af Europa. Og for det tredje vil vi bidrage til, at vores børn og unge uddannes til en fremtid på et internationalt arbejdsmarked. Fremtiden er ukendt, og vi ved ikke, hvilke uddannelser, der er brug for, men vi tror på, at der er brug for færdigheder som at kunne kommunikere, samarbejde, være kreativ og tænke kritisk, og projektet vil understøtte disse færdigheder,” siger hun.

Der er nogen, der skal tænke de skæve tanker, og det er det, vi skal uddanne eleverne til. Med projektet vil vi gerne have lærerne til at undervise eleverne i at tænke anderledes, kreativt og innovativt, så vi kan udnytte data og moderne teknologi bedst muligt. Det er smarte elever, der skal give os en smartere by på sigt.

Mobiliteterne vil omfatte både undervisere, pædagoger og konsulenter, der udvælges på baggrund af motiverede henvendelser til den enkelte skoles ledelse. I projektet gør man meget ud af at forberede de udvalgte på opholdene ved blandt andet at afholde indledende informationsmøder, der handler om det forventede udbytte af opholdene.

Viden skal deles

”Vi forventer, at ansøgerne har gjort sig nogle tanker om udbyttet af deres ophold på forhånd, og når de kommer hjem igen, vil vi høre, hvad de fik ud af det, hvilke ændringer af den hidtidige praksis, det eventuelt kan medføre, og hvordan de vil bringe deres viden videre. For man skal ikke sidde på sin viden,” siger Jacob Elholm.

”Deltagerne sendes af sted i grupper på seks eller syv, så den viden man tilegner sig, vil blive delt i gruppen, men den vil også blive delt med ledere og kolleger på de respektive institutioner. Det allermest interessante er selvfølgelig, hvordan eleverne mærker, at læreren har fået et kompetenceløft, men vi ved fra tidligere projekter, at eleverne siger, at de kan mærke, at der er sket en forbedring,” siger Lisbeth Kodal.

De konkrete kurser og jobshadowing-aktiviteter til projektet vælges fra ’The School Education Gateway’, der er en portal, som den Europæiske Kommission driver for netop at hjælpe skoler med at planlægge Erasmus+-projekter og finde europæiske partnere. Men det er naturligt, at projektet tager udgangspunkt i det internationale arbejde, som Esbjerg i forvejen udfører:

”Esbjerg har allerede en række venskabsbyer, og nogle af disse er også Smart City-byer, så det vil være naturligt at fortsætte samarbejdet med dem. Der er for eksempel meget tætte bånd mellem Esbjerg og Aberdeen, der også har rigtig meget offshore og olieindustri. Vi vil gerne dyrke kontakter, som vi kan have glæde af fremadrettet. Derudover er vi også meget interesseret i Brighton eller for eksempel Barcelona, der hvert år har en Smart City-konference,” siger Jacob Elholm.

Et springbræt til nye projekter

Det kompetenceløft og den styrkede internationale dimension, der kommer ud af mobiliteterne, forventes at ville sprede sig som ringe i vandet fra deltagerne til den enkelte skoleafdeling, til distriktsskolen og skoleforvaltningen.

”Når der er gået fem år, skulle alle gerne være bekendt med begrebet ’Smart City Smart Kids’. Når 117 skolefolk rejser ud og får viden og erfaringer, vil det helt sikkert bidrage til, at der vil komme endnu mere fokus på innovation og bæredygtighed i undervisningen. Og samtidig skal projektet bruges som et springbræt til, at endnu flere skoler kommer til at arbejde på tværs af grænser sådan, at der i de kommende år vil være mange flere skoler i kommunen, der vil være i gang med Erasmus-projekter,” siger Lisbeth Kodal.

Jacob Elholm og Lisbeth Kodal lægger ikke skjul på, at det er et stort arbejde at få et sådant projekt op at stå, og der at der går en rum tid fra den første idé til den endelige realisering.

”Når man forbereder en ansøgning, skal mange høres og informeres, så man er helt sikker på, at opbakningen er på plads. Selve skrivningen er også et kæmpearbejde, men der er heldigvis god hjælp at hente i styrelsen. Men når man så har skrevet den og fået den godkendt, så har man faktisk hele køreplanen for projektet, og det er en kæmpe fordel,” siger Lisbeth Kodal, der giver disse råd til andre, der vil forsøge sig med et lignende projekt:

”Sørg for at få den øverste ledelses opbakning og en god kontakt til projektets mange interessenter. Lav en god struktur og få styr på, hvem der har ansvaret for alle de lavpraktiske detaljer. Og sidst men ikke mindst; gør deltagerne klart, hvad der forventes at få ud af projektet. Jeg tror, at alle disse ting er afgørende for, at man får en god kvalitet i projektet.”

Senest opdateret 09. juli 2020