Søg tilskud til Erasmus+ Skole mobilitetsprojekter

Seks trin hjælper dig med at søge Erasmus+ tilskud til et mobilitetsprojekt inden for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse.
Kontakt
Alexander Theis Kjærby Andersen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 05
Email: atka@ufm.dk
Emil Thirup-Sorknæs
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 18
Email: ets@ufm.dk
Ansøgningsfrist

Der er ikke flere frister i 2020. Vi forventer, at der kommer et nyt EU-program i 2021.

Vær opmærksom på, at jeres institution skal være godkendt som institution for at søge om tilskud gennem Erasmus+.

6 trin til din ansøgning

1. Erasmus+ programguide

Inden du ansøger skal du sikre, at din organisation opfylder de krav, der stilles til dit Erasmus+ projekt - herunder de finansielle betingelser. Det finder du i programguiden for Erasmus+. Vær særlig opmærksom på afsnittet "Mobility project for school education staff".

2. Din institution skal have et EU Login

Før du kan indsende en ansøgning, skal du have et EU Login. EU Login er EU-Kommissionens 'NemId', som du skal bruge til alle de elektroniske systemer, som relaterer sig til en Erasmus+ ansøgning.

Du skal bruge dit EU Login i ansøgningsfasen og efterfølgende, hvis din ansøgning får tilskud. Du har allerede et EU Login, hvis du i 2013 (eller senere) har lavet en ansøgning eller afrapportering gennem Aktive Unge, Livslang Læring-programmet eller Erasmus+. 

3. Organisation Registration - OID

Når du har oprettet dit EU Login, skal du oprette din organisation i EU's Organisation Registration System. Din organisation tildeles herefter et Organisation Identification nummer (OID).

Du skal oplyse dit OID i alle ansøgninger om tilskud. Det er ikke muligt at være partner i en ansøgning uden at have et OID.

Hvis din institution/organisation allerede har deltaget i et Erasmus+ projekt og har et PIC-nummer, er dette automatisk blevet overført til Organisation Registration System. Det er dog vigtigt, at du tjekker, at de uploadede dokumenter er opdaterede og indeholder korrekte oplysninger ift. adresse, juridisk ansvarlig og bankoplysninger. Hvis der er sket ændringer, skal du ikke kun korrigere i Organisation Registration System, du skal også huske at uploade nye dokumenter.

Registrering i Organisation Registration System

Bemærk: Organisation Registration System fungerer bedst i Chrome eller Firefox

Hvilke dokumenter skal du uploade i Organisation Registration System

4. Hjælpeværktøjer til din ansøgning

Følgende dokumenter kan være relevante at orientere sig i, inden du skriver din ansøgning. 

5. Ansøgningsskema 

Skemaet fungerer bedst i Google Chrome og dårligst i Safari. Du skal bruge dit EU-login for at få komme ind på ansøgningssiden.

 6. Sådan udfylder du ansøgningsskemaet

Husk, at din institution skal have et EU Login, før du kan udfylde ansøgningsskemaet - se trin 2.  

Når du åbner et ansøgningsskema, ser du et link til en vejledning til at udfylde ansøgningsskemaet.

Bemærk: Når du kommer til at udfylde Declaration of Honour, så undlad at udfylde underskrivers CPR-nr (National ID Number of the signing person).

Har du brug for at se vejledningen for udfyldelse af skemaet, inden du åbner det, finder du den her:

Se eksempler på ansøgningsskemaer:

Alle data, som indtastes i ansøgningsskemaerne, bliver opbevaret i en database hos EU-Kommissionen:

Information om klagevejledning
Senest opdateret 14. januar 2020