Gå til indhold

KL: Europæisk samarbejde udvikler vores skolesystem

Bør danske kommuner deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde? Hvad får skolerne ud af det? Og hvad kan give flere kommuner mod på at arbejde på tværs af grænser? Udviklingsdirektør Arne Eggert fra Kommunernes Landsforening (KL) giver svar.

Hvad er holdningen til internationalisering hos KL?

Internationalisering står højt på dagsordenen hos KL. Vi har et internationalt udvalg, og vi inddrager næsten altid international praksis og forskning i vores indsatser og vidensopbygning. Danmark er et lille land i en globaliseret verden, og derfor er vi dybt afhængige af internationalt samarbejde, også i kommunerne. Kommunerne spiller en stor rolle i driften og udviklingen af næsten alle borgernære velfærdsopgaver, og det er helt afgørende, at kommunerne har udsyn, lærer af omverdenen og selv er med til at inspirere andre lande.

Påvirker EU de danske kommuners uddannelsesindsats?

Uddannelsesområdet er ikke reguleret af EU på samme måde som eksempelvis miljøområdet. Men Danmark følger de målsætninger og hensigtserklæringer, som EU har på uddannelsesområdet. EU har stor indflydelse på megatrends og driver ofte udviklingen fremad. Europæiske målsætninger om læring for alle og uddannelse til alle har flere gange sat rammen for ny lovgivning og nye reformer på undervisnings-og uddannelsesområdet herhjemme.

Hvad mener KL om kommunernes deltagelse i det europæiske uddannelsessamarbejde?

Udsyn er afgørende i et globalt samfund, og derfor er det vigtigt, at vi i kommunerne spejler os i – og skaffer os viden om – skolesystemer og arbejdet med læring og uddannelse i andre samfund. Kommuner og skoler herhjemme skal have viden om udenlandsk forskning og praksis samt viden om, hvordan skolesystemer i andre lande succesfuldt skaber forandringer, så vi kan lære af hinanden i Europa. På den måde udvikler de danske skoler sig, og de kan samtidig inspirere skoler uden for landets grænser. Eksempelvis oplever vi, at Danmark er langt fremme med digitalisering og med at benytte digitale værktøjer i undervisningen, og når det gælder samarbejdet med forældrene om elevernes læring og trivsel.

Hvordan gavner internationalisering skolesektoren?

Inspiration og ny viden om udenlandsk praksis og forskning er vigtigt af to årsager. For det første fordi viden om, hvad der lykkes andre steder, gør os i stand til at udvikle vores skolesystem, så det bliver bedre. For det andet fordi skolerne skal give eleverne kompetencer, der gør dem i stand til at begå sig, og et skolesystem, der lukker sig om sig selv, vil få meget svært ved at matche kravene på arbejdsmarkedet.

Et skolesystem, der åbner sig mod verden, vil derimod kunne give eleverne det udsyn og de sproglige og interkulturelle kompetencer, de får brug for i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og som borgere i en globaliseret verden.

Internationale sammenligninger og undersøgelser på skoleområdet giver vigtig, ny viden, der sætter aftryk på vores skoleudvikling herhjemme. Forud for folkeskolereformen viste PISA-undersøgelser, at danske elevers præstationer i læsning, matematik og naturfag kun lå omkring gennemsnittet for OECD-landene, og det var ikke tilfredsstillende. Dermed inspirerede undersøgelserne til reformen, som skal sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Selve reformens opbygning og indhold henter også inspiration udefra, nemlig fra erfaringer i den canadiske provins Ontario. Her har man haft succes med at gennemføre en reform af det offentlige skolesystem tilbage i 2003.

Et skolesystem, der åbner sig mod verden, vil derimod kunne give eleverne det udsyn og de sproglige og interkulturelle kompetencer, de får brug for i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og som borgere i en globaliseret verden.

Er der barrierer for at deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde?

I KL oplever vi, at der er stor travlhed i kommunerne, og det kan betyde, at også gode og stærke projekter indimellem må sorteres fra. KL’s fornemmeste opgave er at understøtte, at viden og god praksis bliver delt på tværs af kommuner, og derfor ved vi også, at det langt fra altid er let at sprede og dele viden – uanset om det er på tværs af landegrænser, kommunegrænser eller faggrænser. Barriererne kan være økonomiske, institutionelle, organisatoriske, kulturelle, ledelsesmæssige eller faglige. Men det er umagen værd at overvinde dem og at sikre, at internationalt udsyn og dét at arbejde videns- og evidensbaseret bliver en integreret del af  organisationskulturen.

Hvad kan få flere kommuner til at deltage i Erasmus+-projekter?

Det er positivt, at en del kommuner allerede deltager i EU-finansierede udviklingsprojekter, men vi kunne sagtens blive meget bedre til at udnytte potentialerne i Erasmus+. Jeg tror, at flere kommuner vil engagere sig i samarbejdet over de europæiske grænser, hvis vi i kommunerne indtænker og designer Erasmus+-projekterne, så de understøtter de projekter og strategiske mål, vi i forvejen arbejder med. Det europæiske uddannelsessamarbejde skal ikke være noget ’ekstra’ eller noget ’ved siden af’ dét, vi gør, men derimod en integreret del af vores udvikling af praksis i folkeskolen.

KL: europæisk samarbejde

Om Kommunernes Landsforening

Kommunernes Landsforening (KL) er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark, som varetager kommunernes fælles interesser og bidrager til, at de politisk og administrativt løser deres opgaver. KL er kommunernes fælles forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

 Foto: Dall

Senest opdateret 11. november 2021