Efteruddannelse i Europa
Idrætsorganisationer med fokus på breddeidræt kan søge om tilskud gennem Erasmus+ Idræt til at sende trænere, instruktører eller andre medarbejdere (både ansatte og frivillige) på forskellige typer af efteruddannelse i Europa - det kan være på ’job-shadowing’ eller træningsophold hos en modtagerorganisation.
Hvad er efteruddannelse i Europa?
Erasmus+ Idræt omfatter organisationer og foreninger med fokus på breddeidræt og skal bidrage til udvikling og kapacitetsopbygning indenfor idrætssektoren. Formålet er at styrke den faglige kapacitet blandt ansatte og frivillige og i de enkelte organisationer og foreninger gennem ny viden og færdigheder.
Idrætsorganisationer og foreninger kan søge om tilskud gennem Erasmus+ Idræt til at sende ansatte og frivillige på følgende aktiviteter i forbindelse med efteruddannelse i et Erasmus+-programland:
- 'Job-shadowing' - en dansk ansat eller frivillig følger en udenlandsk kollegas arbejde på sidelinjen (2-14 dage)
- 'Coaching and training assignment' - en dansk træner eller instruktør udfører træningsopgaver hos en modtagende organisation eller forening (15-60 dage)
- 'Preparatory Visit' - organisationer og foreninger kan søge om tilskud til at besøge en udenlandsk organisation eller forening med det formål at forberede et af ovenstående mobilitetsophold.
Læs mere i programguiden for Erasmus+, herunder afsnittet om 'Mobility for staff in the field of sport'.
Hvem kan søge?
Foreninger og organisationer indenfor idrætssektoren med fokus på breddeidræt.
Hvorhen?
De følgende lande er Erasmus+-programlande:
EU-lande:
Belgien |
Grækenland |
Luxemburg |
Spanien |
Bulgarien |
Holland |
Malta |
|
Cypern |
Irland |
Polen |
Sverige |
Danmark |
Italien |
Portugal |
Tjekkiet |
Estland |
Kroatien |
Rumænien |
Tyskland |
Finland |
Letland |
Slovakiet |
Ungarn |
Frankrig |
Litauen |
Slovenien |
Østrig |
Programlande uden for EU:
Nordmakedonien |
Liechtenstein |
Serbien |
Island |
Norge |
Tyrkiet |
Hvor længe?
Mobilitetsaktiviteterne kan løbe fra 3-18 måneder. Det er den projektperiode indenfor hvilken, mobilitetsaktiviteten skal afvikles. Varigheden af de enkelte aktiviteter er mindst to dage og højst 60 dage (eksklusiv rejsetid).
Hvor mange penge?
I 2024 er der i alt cirka 160.000 euro til rådighed i Erasmus+ Idræt til 'Efteruddannelse i Europa' for danske foreninger og organisationer indenfor idrætssektoren med fokus på breddeidræt.
Eksempler på efteruddannelse
Muligheden for at søge tilskud til efteruddannelse til idrætspersonale er ny og åbnet i 2023. På sigt vil du her på siden kunne finde eksempler på efteruddannelsesprojekter.
Hvordan ansøger jeg?
Du skal søge om tilskud gennem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Vi guider dig gennem processen her på hjemmesiden.
Information om arrangementer
Vær opmærksom på, at der løbende bliver afholdt arrangementer med relevans for ansøgere og tilskudsmodtagere af Erasmus+, hvor du kan få mere information og inspiration.