Participant Portal

Participant Portal bruges til at registrere oplysninger om organisationer, der søger om Erasmus+ tilskud, eller som er partnere i et Erasmus+ projekt.

Din organisation skal have et PIC-nummer, for at I kan ansøge og administrere et Erasmus+ projekt.

Hvad er et PIC-nummer?

PIC-nummer (Participant Identification Code) er et nummer, der identificerer din organisation på EU-Kommissionens Participant Portal. Participant Portal er Europa-Kommissionens deltagerportal, hvor alle, der vil deltage i projekter med tilskud fra Erasmus+, skal registrere sig.

Du skal oplyse jeres PIC-nummer i alle ansøgninger om tilskud. Det er heller ikke muligt at være partner i en ansøgning uden at have et PIC-nummer.

Husk, at hver enkelt organisation skal have sit eget PIC-nummer.

Fx skal skoler og ungdomsskoler og andre organisationer derfor oprettes selvstændigt og må ikke anvende kommunens PIC-nummer.

Sådan opretter du et PIC-nummer

Du skal bruge dit EU Login for at kunne oprette din organisation i EU's Participant Portal. Din organisation tildeles herefter et Participant Identification Code-nummer (PIC).

 

For Erasmus+ Ungdom:
Repræsenterer du er en kommunal institution, skal du vælge 'local public body', når du registrerer din organisationstype, for ikke at få tilskuddet reduceret.

Ansøger du derimod på vegne af en regional eller national myndighed, skal du vælge ’national or regional public body', når du registrerer din organisationstype. Hvis du er i tvivl om din status, er du velkommen til at kontakte Ungdomsgruppen i Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Disse dokumenter skal du uploade i Participant Portal

Guides til ændringer i Participant Portal

Når du har et Erasmus+ projekt og administrerer det, er det vigtigt, at du holder dit PIC-nummer ajour. Det kan være, hvis I ændrer kontaktperson eller skifter e-mailadresse.

 

 

Senest opdateret 29. maj 2018