Som dansk lektor i udlandet bliver man et bindeled

Indlæg skrevet af M. Pontoppidan, dansk lektor på Moskva Statsuniversitet i Rusland udsendt gennem den danske Lektoratsordning.
Kontakt
Anne Marie Logue
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 21
Email: amlo@ufm.dk
Michaela Palangetic
Chefsekretær
Tlf.: +45 72 31 78 21
Email: MIPA@ufm.dk

At arbejde som dansk lektor i udlandet indebærer, at man skal undervise studerende i dansk sprog og kultur. Men det er ikke den eneste forpligtelse. Man fungerer samtidig som en slags kulturambassadør, der skal arbejde for at gøre Danmark og dansk kultur mere synlig i værtslandet. Det er en spændende opgave, hvor man kan udfolde sin indre projektmager. Hvordan man griber det an, afhænger af den enkelte lektors interesser – og fantasi. Hver lektor præger sin stilling selvstændigt.  

Bindeled mellem dansk kulturliv og værtslandets

Som dansk lektor i udlandet bliver man et bindeled mellem det aktuelle, danske kulturliv og værtslandets. Ikke kun fordi man som dansk lektor kan søge midler til at afholde danske kulturarrangementer som for eksempel forfatterbesøg, men også fordi danske organisationer inden for kulturlivet samt forskere ofte vil vælge at kontakte netop den danske lektor med praktiske spørgsmål, når de er ved at realisere en plan i landet. Det gælder vel især for de lektorer, der befinder sig i lande, hvis sprog kun få danskere taler. Som russisk!

Derfor bliver jeg jævnligt kontaktet af mange forskellige mennesker: En filminstruktør, der vil optage scener i Moskva og skal bruge en tolk. En journalist fra Radio 24syv, der vil interviewe danskere bosat i Moskva. En litterat, der skal realisere et kollektivt forskningsprojekt om H. C. Andersen i Rusland. Et balalajkaorkester fra København, der vil i kontakt med koncertsteder i Moskva for at planlægge en turné. Flere af disse henvendelser fører til spændende praktikopgaver for de studerende.

Faget bliver en identitet

Resultatet er, at man selv får udvidet sit faglige netværk, og at man får mulighed for at give de studerende nogle oplevelser ud over deres vante rammer. Som en af mine BA-studerende bevæget sagde til Carsten Jensen, da han besøgte os i november:

"Dette har altid været mit livs drøm. At møde en rigtig, ægte forfatter ansigt til ansigt og tale med ham”.

De studerende føler sig intellektuelt bakket op på den måde og tager efterfølgende deres arbejde mere alvorligt. Deres fag bliver en identitet.

Workshop med forfatter Carsten jensen
Workshop med forfatter Carsten Jensen i 2015.

Samarbejder med ambassaden

Flere danske lektorer i udlandet arbejder tæt sammen med den danske ambassades kulturafdeling i det land, hvor de befinder sig. På Moskva Statsuniversitet har vi ligeledes glæde af den danske ambassade i Moskva.

Jeg har studerende på bachelor-, kandidat- og bifagsniveau. Når folk fra verdens største land vælger at studere et sprog, der tales af så lille en befolkningsgruppe som Danmarks, så gør de det tit i kraft af en eller anden kærlighed. Det kan være til det skandinaviske myteunivers med trolde, nisser og aser. Til det danske sprogs (i russerører) "bløde lyde". Til Lars Ulrich fra Metallica. Til H. C. Andersens drømmeverdener. På den danske hjemmeside, jeg har oprettet som publikationskanal for de studerende, kan man læse deres egne ord om den sag i et interview med vores aktuelle begynderhold.

Øger de studerendes formåen

Jeg har valgt at tilrettelægge min undervisning som medieorienteret i produktiv forstand. Det vil sige: Jeg ser gerne, at mest muligt af hvad de studerende producerer skriftligt og mundtligt, bliver til noget "virkeligt". Noget, som andre ser, læser eller hører.

Derfor skriver de studerende med jævne mellemrum artikler, oversættelser og digte til hjemmesiden Danmark set fra en by i Rusland. De deklamerer digte og optager dem på video som performances. De sætter undertekster på film, og her diskuteres hvert ord i plenum. Filmens billeder og fortællekontekst hjælper dem til at huske gloser og især faste udtryk bedre. Foreløbig har vi tekstet tre russiske tegnefilm, Den ildrøde blomst (efter et kunsteventyr af A. Aksakov), Den tredje planets hemmelighed (sovjetisk science fiction) og Den store hane (et russisk folkeeventyr). Det fører til gode diskussioner om stil og oversætterteknik: Hvordan overfører man eksempelvis russiske folkeeventyrs fortællestil til dansk?  

Jeg bruger også lærebøger i min undervisning og arbejder med øvelser, der får lov at forblive øvelser. Ikke alt skal publiceres. Men i denne lille skitse af mit virke som lektor, ville jeg gerne fortælle om den del af undervisningen, der bliver til et "bindeled" (medieres). Jeg er glad for at bruge medieringen, fordi den ikke alene øger de studerendes produktivitet, men også deres tiltro til egen formåen.

 

Senest opdateret 26. april 2016