Erasmus+ fylder 30 år: Internationaliseringen fik en saltvandsindsprøjtning på Københavns Universitet

Programmet satte yderligere skub i internationaliseringen på universitetet, som er fortsat lige siden, fortæller Trine Sand, der er international chef på Københavns Universitet.

”Erasmus+ er et enestående stipendieprogram, der samlet set stadig – her 30 år efter begyndelsen – sender flest studerende på udveksling både ud og ind på Københavns Universitet. Programmet overgår i volumen langt de andre stipendieprogrammer, vi benytter, og der er ingen tvivl om, at det har givet vores internationaliseringsrejse en saltvandsindsprøjtning,” siger Trine Sand, der leder KU’s afdeling International Uddannelse & SU. Hun har arbejdet med videregående uddannelser og internationalisering i 15 år. Hun fortsætter:

”I løbet af de seneste 30 år har vi bevæget os fra at spørge ’hvorfor skal de studerende rejse ud’ til at sige, at dét, at vi sikrer, at de studerende får globalt udsyn og internationale kompetencer er en naturlig del af kerneopgaven. Internationalisering er ikke længere en niche, men er blevet mainstream – eller er i hvert fald i færd med at blive det,” siger Trine Sand.

For 30 år siden: Få ildsjæle bar det internationale frem

Danmarks største og ældste universitet, som har omkring 40.000 studerende og 9.000 medarbejdere, har gennemgået samme udvikling, som mange andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner på det europæiske kontinent, fortæller hun. I 1980’erne begyndte enkelte ildsjæle blandt underviserne på Københavns Universitet at undervise på engelsk – i det små.

Det ændrede sig, da Erasmus-programmet fra 1987 gav mulighed for – med økonomisk støtte – at udveksle studerende på tværs af grænserne med europæiske partnerinstitutioner. Pludselig var der et yderligere incitament til at udbyde engelsksproget undervisning. Københavns Universitet tog programmet til sig fra første dag.

”Erasmus understøttede de internationale toner og tanker, der var på Københavns Universitet. Mange europæiske studerende var interesserede i at komme på studieophold i Storbritannien på grund af sproget, men universiteterne dér kunne ikke klare den store efterspørgsel. Vores brede kursusudbud betød, at partnere og studerende tidligt fik øje på Københavns Universitet, og det havde en afsmittende effekt på vores internationaliseringsarbejde,” siger Trine Sand.

Pionererne: Bliv ét med den fremmede kultur

Blandt pionerer inden for internationalt uddannelsesarbejde i 1980’ernes var den fremherskende filosofi: ’Jo mere, des bedre’, fortæller Trine Sand. Idéen var, at de studerende helst skulle studere i udlandet i et helt år eller mere for, at de kunne blive ét med den nye kultur. I dag har tilgangen til studieophold ændret sig, og de studerende efterspørger i stigende grad ophold på ét semester – eller endnu kortere ophold.

”Der er sket meget med uddannelserne de seneste 30 år. Vi har gjort studieophold lettere tilgængelige for de studerende fx ved at inkorporere mobilitetsvinduer i studieordningerne. Men der er i dag mere ’kamp’ om de studerendes opmærksomhed. De skal være færdige med deres uddannelse til tiden, de skal i praktik, lære innovation og entreprenørskab, og et langt studieophold kan være svært at passe ind. I dag søger vi at facilitere de læringskompetencer – ’international learning skills’ – som de studerende får med sig hjem fra et ophold,” siger Trine Sand.

I dag: Målrettet arbejde med internationalisering

Arbejdet med at gøre uddannelserne mere internationale er i dag tydeligt indlejret i Københavns Universitets strategiske arbejde, og det betyder, at det internationale arbejde foregår målrettet, fortæller hun.

”Internationalisering er ikke mål i sig selv, men et middel til at understøtte kvaliteten i vores uddannelser. Forskningen er jo og har altid været international, og i dag er hovedparten af uddannelserne også blevet det enten ved at tilbyde ’et internationalt klasseværelse’ herhjemme eller ved at have et mobilitetsvindue. Målet er, at der er adgang til international mobilitet i alle uddannelser,” siger Trine Sand.

Universitetet er i gang med en fireårig sprogstrategisk satsning, fortæller hun. Et forskningsunderstøttet udviklingsprojekt skal bane vejen for, at studerende på hele universitetet får styrket deres sproglige kompetencer – ikke mindst på de uddannelser, hvor der ikke er tradition for at arbejde med sprog. Projektet skal ruste de studerende til studie- og praktikophold i udlandet og til den stigende internationalisering i uddannelsesmiljøerne og på arbejdsmarkedet.

Mange flere studerende rejser ud

De seneste fem år er den udgående studentermobilitet fra Københavns Universitet vokset med over 50 procent, og sidste år rejste i alt 2.500 studerende ud fra universitetet på studie- eller praktikophold i et andet land – omkring hver fjerde gennem Erasmus+. Også undervisere og andre af universitetets medarbejdere rejser ud via programmet for at lære nyt.

Samtidig modtager universitetet årligt ca. 1.800 studerende fra udenlandske universiteter – ca. hver tredje med støtte fra Erasmus+. På top 5 over de mest populære rejsemål for Erasmus+-studerende fra Københavns Universitet er universiteter i Tyskland, Storbritannien, Holland og Østrig. I alt har 36 procent af Københavns Universitets dimittender været på studie- eller praktikophold i udlandet.

Nye kompetencer kommer med hjem udefra

”Vi mener, at internationale læringskompetencer er vigtige for vore dimittender, og det bekræfter vores aftagere os i. Derfor vil vi stadig arbejde på, at flere af vores studerende opnår disse kompetencer,” siger Trine Sand.

De studerende oplever også selv, at et Erasmus+-udlandsophold udvikler dem, viser en undersøgelse, universitetet for nylig har lavet.

”De studerende peger selv på, at de er blevet mere fleksible og løsningsorienterede efter opholdet. Og det er jo personlige kompetencer, som også arbejdsgiverne efterspørger,” siger Trine Sand.

Mange uddannelser og kurser på engelsk

En del af universitetets kandidatuddannelser udbydes i dag helt eller delvist på engelsk, og universitetet udbyder et væld af kurser – herunder korte sommerkurser – på engelsk både til lokale og internationale studerende. Mere end hver tredje videnskabelig medarbejder er international, og på post.doc.-niveau er seks ud af ti forskere fra udlandet.

”I dag er stort set alle ansatte på én eller anden måde i berøring med det internationale arbejde. Vi modtager fx udenlandske forsker-delegationer hele tiden, og når du går rundt på et af vores fire campusområder, vil du opleve at høre lige så meget engelsk som dansk,” siger Trine Sand.

Erasmus+ reagerer på aktuelle tendenser

Erasmus+-programmet har gennem årene med held reageret på aktuelle uddannelsespolitiske tendenser i Europa, mener Trine Sand.

”Fx er det godt, at programmet vil bidrage til at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed i de europæiske lande ved at give studerende mulighed for at komme i praktik i udlandet. Det er vigtigt, at de studerende får praktisk erfaring, for det styrker deres erhvervsmuligheder,” siger Trine Sand.

Siden 2012 er antallet af studerende fra Københavns Universitet, der tager på praktikophold i Europa gennem programmet, mere end fordoblet – i dette studieår er 57 studerende i praktik i et andet europæisk land. Især kommer mange statskundskabsstuderende i praktik i Bruxelles, og jurastuderende prøver kræfter med arbejdet på ambassader rundt omkring i Europa.

Ønsker til fremtiden: Kortere udlandsophold

Trine Sand håber, at Erasmus+ også i fremtiden vil have fingeren på pulsen i forhold til aktuelle strømninger. Og så har hun et ønske:

”Jeg synes, det kunne være en god idé at se på, om rammerne i Erasmus+-programmet kan gøres endnu mere fleksible og tilpasse sig den løbende efterspørgsel fra studerende. For hvis studerende kunne komme på ophold gennem programmet i kortere tid end de tre måneder, som er minimum i dag, ville endnu flere tage af sted. Vi har en del studerende på fx sundhedsvidenskab, der så ville få mulighed for at få stipendiemidler med til deres ophold i fx seks-otte uger,” siger Trine Sand.