Gå til indhold

Innovationsalliancer

Med 'Innovationsalliancer' i Erasmus+ kan videregående uddannelsesinstitutioner samarbejde med erhvervslivet om innovation.
Kontakt
Ditte Lauritzen Mwakalukwa
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 06
Email: dlm@ufm.dk

Hvad er 'Innovationsalliancer'?

Innovationsalliancer er transnationale samarbejder mellem institutioner for videregående uddannelse og erhvervslivet. Formålet er at skabe innovation i de videregående uddannelser og erhvervslivet, øget udveksling af viden mellem videregående uddannelser og erhvervslivet, samt udvikling af kompetencer inden for iværksætteri. Der kan ansøges om to typer af alliancer ('Lots') (en organisation kan være involveret i flere forslag):

  • Alliancer for uddannelse og virksomhed (Lot 1)
  • Alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder (Lot 2)

  
Værd at vide om ansøgningsprocessen


Hvem kan ansøge?

'Alliancer for uddannelse og virksomhed' skal dække mindst fire programlande og involvere mindst otte organisationer; heriblandt mindst tre virksomheder fra den private sektor og mindst tre uddannelsesinstitutioner. Der skal være mindst én videregående uddannelsesinstitution og en institution for erhvervsrettede uddannelser som partner.

'Alliancer for sektorsamarbejde om færdigheder' skal dække mindst otte programlande og involvere mindst 12 organisationer; heriblandt mindst fem virksomheder fra den private sektor og mindst fem uddannelsesinstitutioner, hvoraf mindst én skal være videregående og mindst én skal være en erhvervsuddannelse.

Organisationer fra partnerlande kan også deltage i begge alliancer.
Én af organisationerne fra et programland ansøger om tilskud på vegne af hele alliancen.

Aktiviteter

En innovationsalliance kan søge om tilskud til nedenstående aktiviteter under Erasmus+:

  • Innovationsprojekter i samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Det kan bl.a. involvere udvikling af lærings- og undervisningsmetoder, samt uddannelsesprogrammer og –aktiviteter.
  • Udvikling af sektorsamarbejde om specifikke færdigheder, der indeholder en strategisk tilgang til sektorsamarbejde, udformning af europæiske "centrale" undervisningsplaner og uddannelsesprogrammer, samt udvikling af uddannelsesindhold til nye erhvervsprofiler.

Deltagende institutioner for videregående uddannelse fra et EU-programland skal være godkendt under Erasmus Charter for Higher Education (ECHE).  Du kan læse mere om ECHE her:

Projektvarighed

Et projekt inden for uddannelse og virksomhed (Lot 1) kan forløbe over 2-3 år, mens et projekt inden for sektorsamarbejde om færdigheder (Lot 2) kan forløbe over 4 år.

Ansøgningsfrist

7. september 2021 kl. 17.00.

Læs før du søger

I forbindelse med ansøgningen anbefaler vi, at du nærlæser afsnittet 'Alliances for Innovation' på s. 228-244 i den aktuelle programguide for Erasmus+.

I programguiden kan du også læse, hvilke organisationstyper der kan deltage i Innovationsalliancer, og finde vurderingskriterier, budgetregler og landesatser for tilskud.

Europa-Kommissionen har afholdt en info-session om Innovationsalliancer den 8. juni 2021, og weboptagelser herfra samt præsentationer er tilgængelige på Europa-Komissionens hjemmeside. 

Hvordan ansøger jeg?

En organisation fra et EU-programland ansøger om tilskud på vegne af hele alliancen hos the Education, Audio-visual and Culture Executive Agency (EACEA) i Bruxelles.

    Senest opdateret 28. juni 2021