Nordic Master

Skab en Nordic Master – en nordisk mastergrad, som giver studerende fra hele verden kompetencer fra mindst tre universiteter i Norden.

En Nordic Master er et nordisk masteruddannelse, der baseres på forskning, excellence og høj kvalitet. Uddannelsen skal være engelsksproget og omfatte mindst 120 ECTS. Nordic Master finansieres af Nordisk Ministerråd.

  

 Nordic Master Logotype RGB.png

 

Hvad er Nordic Master?

Mindst tre nordiske universiteter og/eller højere uddannelsesinstitutioner kan i fællesskab søge om op til 1,5 millioner danske kroner fra Nordisk Ministerråd til at starte et Nordic Master-program. Hvert program skal have et universitet som koordinator, og mindst to andre videregående uddannelsesinstitutioner skal fungere som partnere.
Nordic Master finansieres af Nordisk Ministerråd og administreres af Utbildningsstyrelsen (EDUFI) i Finland.

Fælles for Nordic Master-programmerne er, at de er engelsksprogede og omfatter mindst 120 ECTS. Derudover er de meget forskellige. De 25 eksisterende fællesnordiske mastergrader fordeler sig på forskellige fagområder – fra ingeniøruddannelser til ledelse inden for kulturområdet.


Formålet med Nordic Master-programmet er at styrke videregående uddannelse i Norden samt regionens konkurrenceevne og at tiltrække studerende fra hele verden.

Læs mere om Nordic Master:

Hvem kan søge?

Et konsortium af universiteter/højere uddannelsesinstitutioner fra mindst tre forskellige nordiske lande og/eller de selvstyrende områder (Færøerne, Grønland og Ålandsøerne) kan søge om finansiering til en Nordic Master.

Hvor mange penge kan vi søge?

I kan søge om op til 1,5 million danske kroner fra Nordisk Ministerråd til at starte et Nordic Master-program.

Ansøgningsfrist

Der er én årlig ansøgningsfrist.

Næste ansøgningsfrist er i efteråret 2019.

Eksempler på Nordic Master-uddannelser

Se hvilke programmer, der optager studerende nu og i fremtiden, på Nordicmaster.org

 

Senest opdateret 26. november 2018