Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Nordplus Arrangementer Vejle: Hør mere om mulighederne for tilskud til internationale projekter fra Erasmus+ og Nordplus

Vejle: Hør mere om mulighederne for tilskud til internationale projekter fra Erasmus+ og Nordplus

Arbejder du inden for dagtilbud, grundskolen, ungdomsuddannelse eller med voksenlæring og ønsker du at styrke den internationale dimension på din institution? Du kan søge om tilskud til efteruddannelse eller partnerskaber fra programmerne Erasmus+ og Nordplus - kom og hør nærmere!
Kontakt
Niels Martiny
Områdeleder
Tlf.: +45 72 31 82 23
Email: nima@ufm.dk

Tid og sted

25. november 2019 fra kl. 13:00 til 15:00
UCL Vejle, Vestre Engvej 51C (lokale 0.008), 7100 Vejle

Målgruppe

Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer til inspirationsmøder om Europa-Kommissionens tilskudsprogram Erasmus+ og Nordisk Ministerråds tilskudsprogram Nordplus. Inspirationsmøderne er primært rettet dig, som ikke kender til programmerne i forvejen, og som gerne vil i gang med europæisk eller nordisk samarbejde. Inspirationsmødet er for både lærere, ledere, kommunale konsulenter og andre relevante aktører, der vil arbejde med internationale aktiviteter inden for dagtilbuds-, grundskole- og ungdomsuddannelsessektoren samt sektoren for almen voksenuddannelse og folkeoplysning.

Formål

På møderne vil du blive præsenteret for muligheder og rammer i tilskudsprogrammerne og du vil få grundlag for at kunne gå videre med en ansøgning til programmernes ansøgningsfrister i februar og marts 2020. Du vil ligeledes blive klogere på de praktiske detaljer i programmerne – såsom hvem der kan søge, hvem du kan samarbejde med og hvilke krav, der stilles til ansøgning og afrapportering. Og du vil blive klogere på de forskellige muligheder (efteruddannelse, udveksling, netværk etc.) i de forskellige programmer.

Der er tilmeldingsfrist mandag den 18. november 2019.


 

Inspirationsmødet bliver også afholdt den 15. november 2019 i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Bredgade 43 (lokale A og B), 1260 København K fra kl. 13.00-15.00. 

Klik her for at læse mere om dette.

 


Kort om Erasmus+

Erasmus+ er EU's uddannelsesprogram. Programmet uddelte 35,6 millioner euro i 2019 til projekter mellem institutioner og organisationer i Danmark og de europæiske lande. Programmet giver mulighed for eksempelvis at sende lærere eller andre medarbejdere på efteruddannelse i udlandet eller lave udviklingsprojekter og udvekslinger – herunder elevmobilitet – med andre institutioner i Europa, mens programmet også åbner op for projekter og samarbejde på tværs af uddannelsessektorer og med andre organisationstyper.

Kort om Nordplus

Nordplus er Nordisk Ministerråds tilskudsprogram. Nordplus dækker de nordiske og baltiske lande, og det er muligt at søge om tilskud til netværk, projekter og mobilitet for både lærere eller pædagogisk personale og elever. Målet er at styrke og udvikle samarbejdet samt danne netværk mellem institutioner i de deltagende lande mens der også er fokus på de nordiske sprog.

 

Senest opdateret 24. september 2019