Gå til indhold

En varig ven i en fjern region

Erasmus+-programmet rummer mere end EU-landene: En georgisk og dansk ungdomsorganisation har fundet sammen i et varigt samarbejde til stor glæde for begge parter. Senest om at skabe et læringsværktøj til forebyggelse af radikalisering.

I 2012 inviterede den daværende Styrelse for Forskning og Uddannelse ungdomsorganisationen Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) til Georgien og Armenien for at skabe kontakter i en region, der på dette tidspunkt var – og langt hen ad vejen stadig er – ukendt for de fleste danskere. Det skabte grundlaget for et langt og fortsat samarbejde med den georgiske ungdomsorganisation DRONI om en stribe forskellige projekter, kurser og ungdomsudvekslinger. Et samarbejde, der er et fremragende eksempel på, at Erasmus+ ikke kun favner organisationer i EU-landene, men også i en lang række partnerlande. Det får organisationerne på begge sider til at vokse og udveksle og gøre sig nye erfaringer om internationalt ungdomsarbejde, kulturmøder og ikke-formel uddannelse.

Gennem årene har partnerskabet mellem Droni og Dansk ICYE blandt andet omfattet musikfestivalen ’Street Music Day’ i Tbilisi, projektet ’EntreRural’ om egnsudvikling og iværksætteri samt adskillige uddannelseskurser, der omfatter udendørs undervisning og oplevelsesbaseret læring, der har fundet sted i både Danmark, Georgien og Holland. Senest har man arbejdet sammen om projektet ’Escape Radicalization: escape game genre preventing radicalization’, hvor de to organisationer i samarbejde med partnere fra Estland, Ukraine, Hviderusland, Belgien, Norge og Tjekkiet i et ugelangt kursus har arbejdet med at finde nye metoder til at dæmme op for radikalisme i alle dens former.

Leger sig til viden

”Vi ledte efter en innovativ læringsaktivitet, der kunne understøtte og skabe refleksion om radikalisering, og hvor der sker en grad af læring, som man kan bruge efterfølgende,” siger Jonas Sidenius, der har været koordinator på projektet.

Inspirationen hentede de i de ’Escape Rooms’, der er blevet så populære i det meste af verden inden for de senere år. Et ’Escape Room’ er en aktivitet, hvor man i en gruppe skal forsøge at løse en gåde eller udfordring sammen i et lukket rum inden for et begrænset tidsrum for typisk at finde en nøgle eller kode, der kan lukke gruppen ud igen. Konceptet viste sig at være velegnet som pædagogisk værktøj og læringsaktivitet til at diskutere og gøre sig tanker om, hvordan radikaliserede synspunkter opstår. I projektet udarbejdede man i alt tre forskellige Escape Rooms med henholdsvis mobning, social eksklusion og voldelig ekstremisme som tema, der ikke bare gjorde de involverede projektdeltagere klogere, men som kan bruges af alle, der ønsker at fordybe sig i emnet.

Dansk ICYE_Escape Room
Foto: Dansk ICYE

”Der sker en læring, som man kan bruge efterfølgende. Da vi havde lavet rummene, inviterede vi folk, der er interesserede i Escape Rooms eller læring generelt, og fik dem testet. Vi lavede også en guide til, hvordan man selv kan lave rummene andre steder. Unge fra Hviderusland, Ukraine og Georgien er ikke vant til at arbejde med ikkeformel læring på den måde, så det har givet dem viden om radikalisering, men også en måde at arbejde på, som de kan bruge til at oprette nye Escape Rooms med andre emner,” siger Jonas Sidenius.

Projekterne skal drives af unge

Dansk ICYE er en non-profit udvekslingsorganisation, der hvert år sender danske unge ud i verden på udveksling og for at lave frivilligt arbejde og omvendt modtager udenlandske volontører, der bor hos lokale værtsfamilier og arbejder frivilligt på et projekt. En stor del af arbejdet udføres af frivillige, ulønnede medlemmer, der tidligere har været på udveksling. Et af disse har været Jonas Sidenius fra Dansk Ungdoms Fællesråd, der var med på en rejse til Georgien og blev bidt af at møde en masse unge mennesker fra andre lande og finde ud af, hvor meget man har til fælles på tværs af grænser.

”Det var en øjenåbner, og hjemme igen troppede jeg op på kontoret med et ønske om selv at være med til at sende unge mennesker ud. Vi havde en idé og fik fuld opbakning til at sende en ansøgning af sted, og fra at være frivillig kom jeg efterhånden ind at sidde på kontoret og har været aktiv på ungdomsudvekslingsområdet siden,” siger han. Uffe Engsig, der er generalsekretær i Dansk ICYE, siger: ”Det er vigtigt, at vi som organisation tilbyder struktur og støtte, men det er de unge, der driver projekterne på eget initiativ og på baggrund af interesse og nysgerrighed. Det fungerer ikke, at vi laver et program, som vi bagefter skal finde unge til.”

Dansk ICYE_Elever
Foto: Dansk ICYE

Frivillighed og organisering skal læres

I samarbejdet med landene i regionen har det helt fra starten været en udfordring at skabe en fælles opfattelse af, hvad frivilligt arbejde er, og hvordan man tænker organisationer:

”Organisationer med unge frivillige, der gør noget gratis, har man ikke på samme måde kendt til i disse lande, og det har svært at rekruttere unge kræfter til arbejdet. Det at være med i en ungdomsorganisation havde i 2012, hvor der stadig var noget gammel strøm fra kommunisttiden, en anden klang i Georgien end i Danmark. Det har været ret spændende at være med til at ændre på det,” siger Uffe Engsig.

”Frivilligheden har været en udfordrende kontekst at arbejde i, men det er blevet mere mainstream at være frivillig i en organisation. Men rejser til Danmark og andre vesteuropæiske lande har afgjort været en gulerod og noget, der har gjort frivillige projekter mere interessant. Vi skulle også skubbe på for, at de unge fik noget at sige i organisationerne, for det kunne man ikke automatisk regne med, og organisationerne er helt klart blevet mere fleksible og robuste gennem det internationale arbejde,” siger Jonas Sidenius.

”Alle parter har fået noget ud af det. Det er en region, hvor det er svært at lave ungdomsudvekslinger, men med hjælp fra Erasmus+ er det lykkedes. Og med arbejdet har vi ramt direkte ned i vores formålsparagraf, der handler om at give unge mulighed for at møde hinanden på tværs af kulturer i hele verden. Vi er en organisation skabt efter 2. verdenskrig med det formål at skabe fred i verden, og her er det en forudsætning, at man lærer hinanden at kende,” siger Uffe Engsig.

 

Om projektet

‘Escape Radicalization: escape game genre preventing radicalization’ samlede 28 unge frivillige, ledere og undervisere fra otte organisationer i perioden 9.-17. november 2018 i Rustavi, Georgien. Projektet har givet deltagerne kompetencer til at opbygge Escape Rooms til at bekæmpe og forebygge radikalisering. Projektet fik godkendt en tilskudsramme på 22.318 euro fra Erasmus+.

 


Artiklen er tidligere bragt i publikationen ’Erasmus+ 2021-2027 – Inspiration til internationalt Uddannelsessamarbejde.

Senest opdateret 29. marts 2022