Gå til indhold
Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Nyheder Ingen skal holdes uden for den demokratiske samtale

Ingen skal holdes uden for den demokratiske samtale

Også unge med kommunikationshandicaps skal føle sig inkluderet i den demokratiske debat i samfundet. Et af midlerne kan være at lære de unge at stille krav om, at webtilgængelighed skal omfatte alle.

De digitalt indfødte kalder vi den generation af unge mennesker, som ikke har oplevet en verden uden digitale kommunikationskanaler, der blandt meget andet har lettet og demokratiseret vores samtale med virksomheder og offentlige institutioner. Praktisk taget alt, hvad der er værd at vide, ligger frit tilgængeligt få museklik væk på hjemmecomputeren, hvad enten man vil tjekke sin konto, søge ind på en uddannelse eller bestille tid hos sin læge.

Men for visse grupper af befolkningen er det stadig så som så med tilgængeligheden – også blandt de digitalt indfødte. Synshandicappede, hørehæmmede, ordblinde eller unge, der på grund af nedsatte mentale færdigheder har svært ved at betjene sig af digital kommunikation, oplever ofte, at de må søge hjælp af andre til at finde oplysninger, der kan have stor betydning for deres livssituation.

Mediehuset
Foto: Mediehuset

Kræv din ret

Disse grupper vil projektet Digital Accessibility for You (DA4YOU) meget gerne hjælpe. Initiativtageren er Mediehuset i København, der har produceret levende billeder og lyd og digitale løsninger i mere end 25 år til offentlige og private kunder. Sammen med University of East Anglia i England og virksomheden Funka i Sverige vil Mediehuset arbejde for, at unge med et kommunikationshandicap får bedre muligheder for at deltage i den demokratiske debat om tilgængelighed i Europa.

”De unge i denne gruppe har jo problemer med tilgængelighed hele tiden, men de er frygteligt tålmodige og vant til at klare sig med det, de får. Den attitude vil vi gerne ændre, så de stiller krav, når der er noget, de ikke forstår. De skal reflektere over, hvad det er, de får tilbudt,” siger Steffen Knak-Nielsen, der er koordinator for Mediehuset i projektet.

Det er ikke, fordi webtilgængelighed for borgere med kommunikationshandicaps ikke har lovgivernes fokus – hverken i FN, hvor webtilgængelighed er indskrevet i konventionen om menneskerettigheder for personer med handicap, eller i EU eller Danmark, hvor loven om webtilgængelighed skal sikre, at så mange som muligt kan bruge offentlige organers websteder og mobilapplikationer, herunder ikke mindst brugere med handicaps.

Aktive borgere

”I Danmark tror vi, at vi er meget inkluderende og sociale, og vi har også avancerede og dyre systemer, men det er ikke altid, de bliver anvendt. Det er en del af loven på området, at myndighederne skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring på webstedet, hvor borgere, der har kommunikationsvanske-ligheder, kan skrive ind og spørge, hvad de har tænkt sig at gøre ved det ene og det andet problem, men udfordringen er, at de ikke ved, hvilke rettigheder de har,” siger Claus Sørensen, der er producent i Mediehuset og initiativtager til projektet.

”Vi vil gerne klæde de unge med kommunikationshandicaps på til den dialog og gøre dem til aktive borgere i samfundet. Derfor skal de på et fagligt grundlag lære at henvende sig og på den måde bruge deres rettigheder,” siger Steffen Knak-Nielsen.

”Kursisterne er blevet undervist i lovgivning, og hvordan man lever op til de standarder, der ligger til grund for loven, for det er ikke uden problemer. Det handler både om kodning og linjelængder og forståelighed, hvordan man kan vurdere webtilgængelighed, og hvordan man skal håndtere en sådan vurdering, så man ved, hvad man kan tillade sig at gøre vrøvl over, når der er problemer med kommunikationen,” siger han.

”En sidste opgave vil være at gennemgå kommunikationsplatformene Aula, Lectio og Moodle, der bruges i folkeskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser, og se, hvordan de lever op til tilgængelighedskravene, og så skal de overveje, hvordan de kan agere på det,” fortæller Claus Sørensen.

Bedre kompetencer

Men det handler ikke kun om lovgivning. Projektet skal også give de unge kompetencer til at mestre de digitale medier, der kan understøtte deres deltagelse i den demokratiske debat, ligesom de skal kunne følge den teknologiske udvikling på området, inklusiv tilgængelighedstjenester og hjælpeværktøjer.

”Det er et område i rivende udvikling, og unge med forskellige kommunikationshandicaps har naturligvis vidt forskellige forudsætninger for at kunne følge med. Vi var fra starten meget optimistiske i forhold til at lave kurser for en så blandet målgruppe, nu har vi nok en mere realistisk opfattelse. Vi har gjort os nogle erfaringer, som er rigtig vigtige, og ikke alt er lykkedes, så det kunne være spændende at arbejde videre med det i et nyt projekt i forlængelse af det her,” siger Steffen Knak-Nielsen.

Mediehuset_kursist
Foto: Mediehuset

Det er første gang, at Mediehuset har et projekt i Erasmus+-regi, og det har været en god erfaring både i forhold til projektets indhold og i forhold til det at arbejde sammen på tværs af grænser:

”Vi har matchet hinanden rigtig godt i forhold til viden og arbejdsområder. Og så har de unge, vi har arbejdet med, jo vidt forskellige vilkår i vores tre lande, så vi har alle tilført nye aspekter til emnet og givet projektet bredde. Der har naturligvis været kulturforskelle, men det har først og fremmest givet en synergi til projektet, og de vanskeligheder, der har været, har været af faglig art og ikke personlige,” siger Claus Sørensen.

Indkluderende sprogbrug

En af de kulturforskelle, der har overrasket mest, er, hvordan man benævner handicaps og funktionsnedsættelser og de personer, der er bærere af dem:

”Vi har brugt meget tid på at tale om sprogbrug i forhold til vores målgruppe. Vores arbejdssprog har været engelsk, og vi havde en del diskussioner om, hvordan man er inkluderende og undgår at være krænkende. Der findes forskellige retningslinjer for korrekt sprogbrug i England, USA og EU, men der er ikke fuldstændig overensstemmelse, så vi skulle også blive enige om, hvilken slags engelsk vi talte. Men nu er det et Erasmus+-projekt, så EU vandt,” siger Steffen Knak- Nielsen.

Det er meningen, at DA4You efter projektets udløb dels skal være et europæisk digitalt mødested for information og debat om tilgængelighed og gøre det muligt for unge mennesker med kommunikationshandicap at bruge de digitale medier til kommunikation og formidling. Dels en åben public service-platform, der gør materialerne offentligt tilgængelige, så borgere, organisationer, uddannelsesinstitutioner, biblioteker og medier kan få indsigt i emnet og anvende materialerne til relevante formål.

 

Om projektet

Digital Accessibility for You (DA4YOU) har til formål at give unge med et kommunikationshandicap bedre muligheder for at deltage i den demokratiske debat om digital tilgængelighed i Europa. Projektet har fået godkendt en tilskudsramme på 215.630 euro fra Erasmus+. Projektperiode: 1. februar 2019 til 31. januar 2021.

 


Artiklen er tidligere bragt i publikationen ’Erasmus+ 2021-2027 – Inspiration til internationalt Uddannelsessamarbejde.

 

Senest opdateret 20. maj 2022