Gå til indhold

Udsyn - Nyt om internationale uddannelsesprogrammer, juni 2016

Videregående uddannelsesinstitutioner kan nu søge om tilskud til mobilitetsprojekter med lande uden for Europa. Nordplus uddeler 10 millioner euro til nye uddannelsesprojekter i 2016. Og en ny publikation informerer om praktikophold i udlandet. God fornøjelse med Udsyn og god sommer.

Tilskud til internationale projekter gennem Den Internationale Dimension

Nordplus uddeler 10 millioner euro til nye uddannelsesprojekter

I år kan uddannelsesinstitutioner og organisationer i de nordiske og baltiske lande sætte 395 nye projekter om uddannelsessamarbejde på tværs af grænser i gang. Institutionerne har fået tilskud fra Nordplus, som uddeler mere end 10 millioner euro i 2016.

Ny ansøgningsrunde om tilskud til mobilitetsaktiviteter med lande uden for Europa

Videregående uddannelsesinstitutioner får nu en ekstra mulighed for at søge om tilskud til uddannelsessamarbejde med institutioner i lande uden for Europa. Samarbejdet omfatter både ind- og udgående mobilitet for studerende og undervisere.

Ny uddannelsesdatabase

Vind Den Europæiske Sprogpris 2016

Kender du til et projekt eller en person, som arbejder innovativt og engageret med læring af fremmedsprog? Du har nu mulighed for at indstille gode projekter eller ildsjæle til Den Europæiske Sprogpris 2016. 

Hent inspiration til praktikophold i udlandet

Hvert år tager flere end tusinde studerende i de videregående uddannelser i praktik i udlandet med tilskud fra Erasmus+. En ny onlinepublikation fortæller om mulighederne for de studerende og giver inspiration til det europæiske uddannelsesarbejde på institutionerne.

Deltag-i-konkurrene-for-elever-i-erhvervsskolerne.jpg


Fortæl historien om dit praktikophold i udlandet og vind præmier

Hvert år tager mellem 1000 og 1500 elever i erhvervsuddannelserne på et praktikophold i udlandet gennem PIU-ordningen for at dygtiggøre sig. Styrelsen for Videregående Uddannelser udskriver en konkurrence om at producere en film eller skrive en historie om at være på praktikophold i udlandet. Der er præmier på op til 7000 kroner til de bedste historier.

Mød nye samarbejdspartnere til Nordplus kontaktseminar

I anledningen af en ny programperiode for Nordisk Ministerråds Uddannelsesprogram Nordplus inviteres uddannelsesinstitutioner- og organisationer til kontaktseminar i København den 20.-22. november 2016. 

Ungdomsudvekslinger med Erasmus+

REACH OUT - Ungdomsudvekslinger i Europa

Arbejder du med unge, og overvejer du en udveksling i Europa? Erasmus+ inviterer til kursus om mulighederne for tilskud til ungdomsudvekslinger. Arrangementet finder sted den 10. september 2016 i København. Deltagelse er gratis.

Deltag i kontaktseminar i Polen om udveksling af elever 

Seminar om kvalitet og læring i forbindelse med udveksling af elever den 19.-23. oktober 2016 i Polen.

Følg med på Facebook

Følg med på Facebook

Vi holder dig opdateret om ansøgningsfrister, opslag og begivenheder - og deler ud af spændende projekteksempler på vores Facebook-sider.

Udsyn holder sommerferie og udsendes næste gang i august 2016

Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til Cindy Maria Vinløv på cmv@uds.dk. Vi ønker alle vores abonnenter en god sommer.

Fotos: Fotolia

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 27. april 2017