Gå til indhold

Udsyn - Nyt om internationale uddannelsesprogrammer, maj 2017

En ny aftale om studenterudveksling med Kina giver danske studerende nye muligheder for at dygtiggøre sig. Rekordmange institutioner har søgt om tilskud til europæiske ungdomsprojekter. Og så får du input til, hvordan du sikrer størst udbytte af det europæiske uddannelsesarbejde. God fornøjelse!

Danmark og Kina indgår aftale om studenterudveksling

Danmark og Kina indgår aftale om studenterudveksling

En samarbejdsaftale om studenterudveksling mellem Danmark og Kina giver danske studerende mulighed for at søge om gratis studiepladser på 279 videregående uddannelsesinstitutioner i Kina. Studiepladserne er inden for alle studieområder - fra de kunstneriske uddannelser til landbrug.

Rekordmange ungdomsorganisationer søger tilskud til udveksling og samarbejde med andre lande

Fra entreprenørskab over kreativitet til social inklusion. Emnerne spænder vidt i ansøgningerne fra danske ungdomsorganisationer, der søger om tilskud til udveksling og projekter gennem Erasmus+. Antallet af ansøgninger er steget med 17 procent i forhold til samme ansøgningsrunde sidste år.

Stor søgning til ungdomsrojekter

Rapport om effekten af Den Europæiske Volontørtjeneste

Bedre projektledelse og en styrket international profil. Sådan beskriver organisationer deres udbytte af at have en europæisk volontør tilknyttet i 2-12 måneder gennem Den Europæiske Volontørtjeneste (EVS). Det viser en ny rapport udarbejdet af Europa-Kommissionen.

Sådan laver du en strategi for det internationale uddannelsesarbejde

Interview: Lav en strategi og giv den liv

I får større udbytte af internationalt uddannelsessamarbejde ved at have en strategi for indsatsen, men det kræver toplederopbakning og bredt ejerskab. Det er det entydige råd fra fire erfarne brugere af internationalt uddannelsessamarbejde.

Deltag i kontaktseminar 2017

Kontaktseminar i Holland om anerkendelse og vurdering af interkulturelle kompetencer

Det hollandske og finske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar om anerkendelse og vurdering af interkulturelle kompetencer. Det sker den 12.-14. oktober 2017 i Zandvoort aan Zee i Holland.

Kontaktseminar i Belgien om arbejdsbaseret læring

Det belgiske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar om arbejdsbaseret læring som tema i Erasmus+ projekter. Det sker den 16.-18. oktober 2017 i Leuven i Belgien.

Deltag i konkurrence om bedste fortælling om et praktikophold i udlandet

Fortæl historien om dit praktikophold i udlandet og vind præmier

Skyd en lille film eller skriv en god historie om dit praktikophold i udlandet og deltag i Styrelsen for Forskning og Uddannelses konkurrence. Der er præmier på op til 7000 kroner til de bedste historier.

astoryof30years.jpg

Erasmus+ 30 år

30-året for Erasmus+ markeres over hele Europa i 2017. I anledningen af jubilæet fortæller EU-kommissær Margrethe Vestager i en ny video om sit syn på programmet - og hvor hun ville tage hen, hvis hun fik mulighed for et Erasmus+-ophold.

linkedIn.jpg

Følg med på LinkedIn

På vores LinkedIn-side får du nyt om ansøgningsfrister, arrangementer i ind- og udland, rapporter og cases. Siden hedder Internationale Uddannelsesprogrammer.


Udsyn udsendes næste gang i juni 2017

Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til Cindy Maria Vinløv på cmv@uds.dk.

Fotos: 1: Manova, 2: SFU, 3: Fotolia. 4+5: SFU, 6: EU-Kommissionen og 7: Fotolia.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 24. maj 2017