Gå til indhold

Indkaldelse af ansøgninger til Det Europæiske Solidaritetskorps 2019

Europa-Kommissionen indkalder til ansøgninger i 2019 til Det Europæiske Solidaritetskorps for projekter med fokus på solidaritet.

Formål

Det Europæiske Solidaritetskorps er et nyt EU-initiativ, der bringer unge sammen for at skabe et mere inkluderende samfund og løse samfundsmæssige udfordringer. Programmet skal fremme solidaritet i det europæiske samfund og engagere unge og organisationer i aktiviteter til gavn for lokalsamfund og mennesker rundt om i Europa. Det kan for eksempel være projekter, der gavner miljøet eller udsatte befolkningsgrupper, eller som støtter op om aktivt medborgerskab.

Hvem kan søge?

Både unge mellem 18 og 30 år og organisationer, som ønsker at modtage deltagere til projekter, kan søge, afhængigt af projekttype.

Organisationer, der ønsker at søge om tilskud til aktiviteter under Solidaritetskorpset, skal først ansøge om et Quality Label, hvilket kan gøres løbende.

Aktiviteter

Under Det Europæiske Solidaritetskorps kan der søges om tilskud til fem forskellige projekttyper:

  • Volontørprojekter kan foregå i Danmark eller i et af EU's medlemslande samt en række partnerlande. Volontørprojekter er for unge mellem 18 og 30 år, som har lovligt ophold eller statsborgerskab i et af EU's medlemslande eller en række partnerlande. Tilskud til et Volontørprojekt søges af organisationer.
  • Solidaritetsprojekter kan kun foregå i Danmark og søges af en gruppe bestående af minimum fem unge i alderen mellem 18 og 30 år, som har lovligt ophold eller statsborgerskab i et af EU's medlemslande.
  • Job eller Praktikophold kan foregå i Danmark eller i et andet EU-medlemsland. Job og Praktikophold er for unge mellem 18 og 30 år, som har lovligt ophold eller statsborgerskab i et af EU's medlemslande. Tilskud til et Job eller Praktikophold søges af organisationer.
  • Volontørteams i Højtprioriterede Områder er for unge mellem 18 og 30 år, som har lovligt ophold eller statsborgerskab i et af EU's medlemslande eller partnerlande. Tilskud til et Volontørteam i Højtprioriterede Områder søges af organisationer. OBS: Denne projekttype søges direkte hos Europa-Kommissionen.
  • Volontørprojekter – Partnerskaber. Denne projekttype kan kun søges af organisationer, der har indgået en partnerskabsaftale med Styrelsen for Forskning og Uddannelse i 2018.

Du kan læse mere om projekttyperne her:

Budget

Deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps får som udgangspunkt dækket omkostninger for rejse og forsikring. Ved Job eller Praktikophold modtager deltageren løn fra den ansættende organisation, mens programmet giver tilskud til rejse, flytteudgifter og forsikring. Ved Volontørprojekter dækkes kost, logi, rejse, forsikring og lokaltransport. Ved Solidaritetsprojekter kan der søges om tilskud til projektimplementering. I de fleste projekttyper er der generelt mulighed for at søge om ekstra midler til inddragelse af udsatte unge eller unge med særlige behov.

Ansøgningsfrist

Volontørprojekter, Job eller Praktikophold samt Solidaritetsprojekter:

  • 13. februar 2019 kl. 12.00 dansk tid for projekter, der starter mellem 1. maj og 30. september 2019
  • 30. april 2019 kl. 12.00 at 12:00 dansk tid for projekter, der starter mellem 1. august og 31. december 2019
  • 1. oktober 2019 kl. 12:00 dansk tid for projekter, der starter mellem 1. januar og 31. maj 2020

Volontørteams i Højtprioriterede Områder:

  • 28. september 2019 kl. 12.00 dansk tid

Volontørprojekter – Partnerskaber (specifikke aftaler for 2019 i henhold til partnerskabsrammeaftalen 2018-2020):

  • 30. april 2019 kl. 12.00 dansk tid

Ansøgninger om et Quality Label kan indsendes løbende.

Det er en forudsætning for at modtage tilskud til alle projekttyper, at både unge deltagere og organisationer har tilmeldt sig Det Europæiske Solidaritetskorps’ digitale portal: 

Information

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2019

Afsendere

Det Europæiske Solidaritetskorps