Gå til indhold

Vil din institution afholde danskkurser for internationale studerende i sommeren 2018?

Videregående uddannelsesinstitutioner, højskoler, sprogskoler m.m. kan søge om at holde sommersprogkurser for internationale studerende i sommeren 2018. Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2017.

Uddannelsesinstitutioner kan nu søge om at afholde sommersprogkurser i dansk sprog og kultur for internationale studerende i 2018. En forudsætning for at søge er, at din institution har kompetence til at undervise på videregående uddannelsesniveau på fagområdet. 

Kulturaftaler

Sprogkurserne afholdes under det såkaldte Kulturaftaleprogram og henvender sig til bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende fra Europa, Canada, Japan, Kina, Rusland, Serbien, Sydkorea og USA - herunder studerende, som skal på et Erasmus+-ophold i Danmark. 

Indhold i kurserne

Kurserne skal indeholde danskundervisning af høj kvalitet, og deltagerne skal præsenteres for Danmark og dansk kultur. Typisk finder undervisningen i kulturdelen sted både i klasseværelset og på ekskursioner. Et sommersprogkursus skal vare tre uger.  

Styrelsen for Forskning og Uddannelse giver institutionerne tilskud til at gennemføre sommersprogkurserne. 

Ansøgningsfrist 

Institutioner med interesse i at afholde et sommersprogkursus i 2018 skal sende en ansøgning til Styrelsen for Forskning og Uddannelse inden fredag den 27. oktober 2017.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019