Du er her: Forside Uddannelse Videregående uddannelse Puljer Pulje om teknologisk upgrade Læring fra arbejdet Manglende fleksibilitet i rammer og strukturer

Manglende fleksibilitet i rammer og strukturer

Rammebetingelser og strukturer omkring uddannelserne står i vejen for at udstyre de studerende med digitale kompetencer og for at bruge digitale læringsteknologier i undervisningen.

Der er rammebetingelser og strukturer omkring uddannelserne, som står i vejen for at udstyre de studerende med digitale kompetencer og for at bruge digitale læringsteknologier i undervisningen.

Det nævner mange undervisere og institutioner som en generel betragtning i forhold til at udnytte de mange nye muligheder, som digitale teknologier giver i uddannelsessystemet.

Digitale kompetencer og forståelse skal tænkes ind i de enkelte uddannelsers studieordninger, hvis det ikke bare skal være et nyt fag i den pågældende uddannelse, men også forståelse og kompetencer, der supplerer og spiller sammen med uddannelsens øvrige elementer.

Det gælder også, at digitale kompetencer og digital forståelse skal være en del af det, de studerende prøves i. På sundhedsområdet nævnes i forlængelse heraf de centralt fastsatte uddannelsesbekendtgørelser som noget, der mindsker fleksibiliteten og gør det svært at tilpasse uddannelserne løbende i takt med at nye teknologier bliver relevante for faget.

Regler spænder ben for udviklingen

Der er en række regler og styringsredskaber på det videregående uddannelsesområde, som uddannelsesinstitutionerne oplever som barrierer for at udnytte den fleksibilitet, de digitale muligheder tilbyder.

Som eksempler er eksamensbekendtgørelsen og opgørelsen af timetal blevet fremhævet af flere. De skal tilpasses, så de i tilstrækkelig grad kan rumme de digitale muligheder. Ligeledes oplever flere institutioner, at opgørelser i stillingskategorierne VIP/TAP og VIP/DVIP kan være rigide ift. de nye kompetencebehov.

Det kan f.eks. handler om, at det ikke nødvendigvis er den enkelte underviser, der står for al tilrettelæggelse af undervisningen, men i stedet også trækker på personale med indsigt i videoproduktion, e-didaktik m.v.

Der er ligeledes en hård (international) konkurrence om undervisere og forskere med de rette kompetencer. Særligt inden for uddannelser med stærkt fokus på teknologi, hvor udviklingen i særdeleshed går hurtig. Rammer og regler for brugen af eksperter skal derfor kunne rumme og muliggøre brugen af MOOCs, online forelæsninger, virksomhedseksperter m.v. Dette både for at udnytter undervisernes ressourcer bedst mulig, men også for at få adgang til den nyeste viden.

De statslige udbudsregler er også med til at udfordre institutionerne, som er nødt til løbende at udbyde og dermed potentielt udskifte de digitale teknologier, de bruger. Det kræver ekstra ressourcer ift. kompetenceudvikling af undervisere. De skal lære de nye teknologier at kende, tilpasse undervisningsmateriale til nye systemer osv.

På samme tid gør GDPR-regler det svært at afprøve forskellige teknologier, da der hver gang skal indgås databehandlingsaftaler.

Ophavsretten til digitalt undervisningsmateriale er også et emne, som mange institutioner har nævnt som en udfordring i forbindelse med en mere digital tilgang til undervisningen. Det gælder både i forhold til samarbejde med forlagene og det materiale, som underviserne selv udvikler i forbindelse med deres undervisning.

Senest opdateret 07. maj 2019