Sprogenes sammenstød har spillet en nøglerolle fra begyndelsen af det, vi nu kender som rigsfællesskabet. Både på Færøerne og i Grønland blev mødet med danskerne og det danske sprog skelsættende, fordi dansk hurtigt fik en central rolle for samfundenes styring og udvikling og for det færøske og det grønlandske sprog.
Nu er der opstået en ny udfordring fra engelsk, som Rakul Skaale Andreasens vinder-speciale fra Færøernes Universitet angriber.
Hun dokumenter hurtigt, hvordan erfaringerne fra førhen er vigtige i denne sammenhæng.
I midten og særdeleshed i den sidste del af 1800-tallet, da tankerne om en egentlig færøsk nation tog til, blev færinger stadig mere optaget af at sikre deres eget sprogs status og overlevelse i mødet med det fremmede. I samme periode blev danske skoler grundlagt på Færøerne, det danske sprogs påvirkning af det færøske blev massivt større end førhen. Færingerne blev funktionelle og produktive tosprogede.
Det var ikke bare dansk, der kom skvulpende over havet. Tórshavn udviklede sig til et vigtigt handelscentrum i Nordatlanten, og sejlerne har talt mange sprog både hos købmanden og på værtshusene. Dansk var og forblev dog det tungemål, som det færøske folk i særlig grad skulle finde sig tilrette med, og som Færøernes nye nationale bevægelse særligt fra 1880’erne begyndte at tage livtag med.
Den erfaring har Rakul Skaale, 32, grundigt samlet op og inkorporeret i sin undersøgelse af den seneste tilkomne udfordring: Hvordan klarer færøsk sig nu i mødet med engelsk, der arbejder sig ind i hverdagssproget? Ulmer her en ny og større risiko for det færøske sprogs overlevelse?
Udfordringen er relativt enkel at visualisere: Tre unge færinger sidder i Runavík og taler om et par venner, der netop er rykket i ny lejlighed: “What?! Bor de sammen nu? Seriously? Ja, I wouldn’t wanna live there. Det var noget med skimmelsvamp. Okay, nej det ville jeg godt nok heller ikke…no way, not in a million years!”
Gud talte dansk
Rakul Skaale Andreasen viser, hvordan færøsk hidtil har klaret sig udmærket i mødet med det danske, uanset, at dansk længe var det eneste officielt anerkendte sprog i både administration, skole og kirke på Færøerne. Man siger, at Gud kun talte dansk på Færøerne til 1939. Færinger har dog altid talt færøsk i hjemmet og på arbejde, med mindre de var ansat i det offentlige. I dag taler og forstår langt de fleste færinger udmærket dansk, uden at det synes at skabe nogen synderlig risiko for, at færøsk for alvor udgrænses, udvandes eller forsvinder. En række sprogstrategiske myndighedstiltag, inklusive en fast sprogpolitik, er med til at håndtere udfordringen. Færingerne er, som man både kan læse her og i et andet af vinder-specialerne i denne konkurrence, stærkt puristisk optaget af sprogets renhed, korrekte udtale og bevarelse.
Men der er, som Rakul Skaale forklarer, en fundamental forskel på udfordringerne fra henholdsvis det danske sprog og det engelske. Mange færingerne har i generationer haft en opfattelse af dansk som den ikke altid populære danske øvrigheds magtsprog, mens der ingen sådanne negative konnotationer følger med engelsk. Tværtimod bringer engelsk også på Færøerne de velkendte konnotationer med sig. Engelsk er Hollywoods, idolernes, popstjernernes, internettets, det globales og computerspillenes lokkende sirenesang, som kun den langsomme og tilbageskuende ikke mestrer. Rakul Skaale har derfor sat sig for at undersøge, om færøsk måske er i mere alvorlig fare denne gang.
To niveauer
Kort fortalt angriber hun sit forskningsfelt med to spørgsmål: Hvad føler unge færingerne, når de hører andre unge færinger tale sammen på a) færøsk, b) engelsk eller c) en blanding af færøsk og engelsk (dvs. at de bruger færøsk-engelsk kodeskift)? Og hvad mener de helt principielt om, at færinger bruger engelsk eller færøsk-engelsk kodeskift, når de taler sammen?
Hun beskriver det som en undersøgelse af både de unges ubevidste og bevidste holdning til færingers brug af færøsk, engelsk og færøsk-engelsk kodeskift.
Tre forskellige, men sammenlignelige grupper af unge blev først bedt om at lytte til lydoptagelser af en almindelig dagligdags samtale mellem en ung mand og to unge kvinder. Den ene gruppe af unge lyttede til en lydoptagelse, hvor manden og kvinderne talte færøsk sammen, den anden gruppe af unge lyttede til en lydoptagelse, hvor manden og kvinderne talte engelsk sammen, og den tredje gruppe lyttede til en lydoptagelse, hvor de skiftede imellem færøsk og engelsk. Grupperne skulle dernæst bedømme den unge mand (ikke kvinderne) ud fra 13 forskellige karakteristika.
Rakul Skaale kunne nu konstatere, at der ikke var nogen signifikante udsving i de unges reaktioner, uanset om manden talte færøsk, engelsk eller brugte færøsk-engelsk kodeskift.
De unge reagerede altså ikke i signifikant grad mere negativt, når den unge mand blandede engelske ord og sætninger ind i sit færøske eller kun talte engelsk, end når han talte færøsk uden noget engelsk. Tolerancen overfor engelsk er med andre ord høj i den færøske ungdom, når de unge ikke er bevidste om sproget.
Helt anderledes så billedet ud, da Rakul Skaale med endnu et spørgeskema bad de samme unge om at tilkendegive deres principielle indstilling til denne type af opblanding af engelske ord og sætninger i det færøske hverdagssprog, og til den rene brug af engelsk i stedet for færøsk.
Her kom den færøske purisme i langt højere grad i spil. De unge bryder sig slet ikke om, at færinger kun taler engelsk og heller ikke meget om, at færinger bruger færøsk-engelsk kodeskift (selv om de langt bedre kan lide færøsk-engelsk kodeskift end engelsk.) Unge færinger kan bedst lide, at færinger taler færøsk. Jo mere engelsk, jo værre.
Denne tvetydighed kan i første omgang måske forekomme paradoksal, men den falder på plads i Rakul Skaales speciale. Hun forklarer, at de unges ubevidste tolerance over for de hverdagsagtige færøske-engelske kodeskift og det rene engelske hviler på en solid tradition for sproglig tilpasning på Færøerne, især i forhold til det danske. Den store majoritet på Færøerne er tosproget og anser generelt den sproglige sameksistens for uproblematisk.
Samtidig har den mere end 100 år lange nationale kamp for det færøske sprogs placering og ret i det færøske samfund dog skabt et toptunet alarmberedskab, der slår ud ved alle synlige trusler mod sproget — også blandt unge. Deraf de unges stærke principielle modstand mod sproglig opblanding, uanset om det udefrakommende er engelsk.
I Rakul Skaale Andreasens analyse er Færøerne stille og roligt på vej til at blive et tresprogligt samfund. Hendes foreløbige konklusion lyder, at det færøske sprog fortsat står stærkt på Færøerne, også blandt de unge, og at sproget uden videre vanskeligheder formentlig også vil overleve denne aktuelle udfordring fra de færøsk-engelske kodeskift, men at man skal følge med i, om samtaler på engelsk blandt færinger tiltager, og følger de unge ind i voksenlivet. Er det sidste tilfældet, finder hun, kan det være tegn på fare for, at engelsk vil erstatte færøsk i fremtiden.