Gå til indhold

Ændringer i JIRA

Vi har åbnet og optimeret vores supportsystem, Jira

Vi har netop åbnet vores supportsystem op, så alle brugere af Jira kan se hinandens sager på tværs af institutionerne. Det betyder, at du vil kunne se andre sager end jeres egne på institutionen, bl.a. løsninger og workarounds tilpasset forskellige problemstillinger.

Sådan ser du alle sager

 

  1. Klik på Requests øverst i højre hjørne på JIRAs forside
  2. Klik på ’All requests’

Jira requests

Du skal være opmærksom på følgende:

FOR ESAS-sager: Når du opretter en sag, vil den automatisk have indstillingen ’Private request’. Indstillingen skal ikke ændres. På trods af ordlyden ’ Private’ kan alle sager ses af alle.

FOR SIS-sager: Når du opretter en sag, kan du vælge, om du vil benytte ’Private request’ (hvor kun du selv kan se sagen) eller ’Share xxx’ (hvis sagen skal kunne ses af andre i din organisation).

Jira Prioriteter og Funktionsområder

OBS! Ingen CPR-numre i sagerne

Det er vigtigt, at du undlader CPR-numre, både i selve tekstfelterne på sagerne og i vedhæftninger. Grundet GDPR må vi ikke have sager liggende med CPR-numre.

Dubletter af samme sag

Vi oplever ofte at modtage samme fejl fra flere institutioner. Vi vil begynde at lukke sager, der er dubletter, og i stedet håndtere samme problemstilling i én og samme sag. Er en sag en dublet, bliver det noteret i sagen, og der linkes til dén åbne sag, der kører videre. Dette for at lette overskueligheden både for brugere og supportere.

Løste sager lukkes automatisk efter 14 dage

Vi i færd med at indføre automatisk lukning af løste sager. Du vil dog stadig kunne se alle lukkede sager.
Når en sag har været løst i 14 kalenderdage, vil den automatisk blive lukket. I de 14 dage, hvor sagen har status ’løst’, kan sagen genåbnes, hvis samme problem opleves igen. Er sagen blevet lukket, kan den ikke genåbnes, men må oprettes på ny.

Nye velkomstmails blev afsendt ved en fejl
Da vi arbejdede med vores supportsystem mandag den 17. maj, blev der ved en fejl sendt velkomstmails ud til nogle brugere. Vi beklager fejlen. Har du fået en mail, så se bort fra den.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 13. januar 2022