esas-selvbetjening

På opfordring fra de deltagende uddannelsesinstitutioner i Projekt esas, bliver der udviklet en selvbetjenings-funktionalitet til esas. Selvbetjeningen vil understøtte aktiviteter for både ansøgere og studerende.

I første udgave af esas-selvbetjeningen er der fokuseret på de vigtigste funktioner. Her vil ansøgere kunne ansøge om optag (top-up-uddannelse, efter- og vinteroptag, EVU mm.), indsende dokumentation og følge status på deres ansøgninger. Studieadministrationen vil kunne kommunikere med ansøgere, fx hvis dokumentationen er mangelfuld. Og studerende vil kunne søge valgfag samt hente deres studiejournal, karakterudskrift og bekræftelse på indskrivning. Andre funktioner, der knytter sig til esas, vil kunne prioriteres i senere udgaver af esas-selvbetjeningen.

Ansøgningsaktiviteter og esas-selvbetjening

esas-selvbetjeningen kan i forhold til ansøgningsaktiviteter sammenlignes med optagelse.dk. Ansøgerne vil som i dag udforske uddannelsestilbud og finde markedsføringsmaterialer på  institutionernes hjemmesider eller på ug.dk, jobcentre, hos studievejledere mm. Når ansøgerne har besluttet sig for at ansøge, ledes de fra institutionernes hjemmesider hen til esas-selvbetjeningen, hvor de vil kunne indsende deres ansøgninger/tilmelde sig kurser. Institutionerne vil også kunne linke fra selvbetjeningssiderne tilbage til institutionens hjemmeside og specifikke uddannelsessider. 

Ansøgere kan også via selvbetjeningen følge status på deres ansøgninger, supplere dem og kommunikere med studieadministrationen omkring dem. På den måde kan esas-selvbetjeningen tillige sammenlignes med eksisterende optagelsesportaler, der i dag benyttes af flere erhvervsakademier og professionshøjskoler. 

Senest opdateret 15. marts 2019