Gå til indhold

KOT ansøgninger

Afhentning af KOT ansøgninger er startet.

Den centrale afhentning af KOT ansøgninger er sat i gang og ansøgningerne kan ses i vinduet ”S434 Modtagne KOT-ansøgere”. Først når jobbet S432 startes, oprettes ansøgningerne i ”S009 KOT Ansøgning”. I kan derfor godt arbejde med 2018 vinteroptaget, selv om 2019 ansøgningerne er begyndt at komme ind i S434.

Det er op til den enkelte institution, hvornår I ønsker oprettelse af 2019 ansøgningerne. Når I ønsker indlæsning af ansøgningerne, starter I jobbet S432 uden afgrænsninger.

Det anbefales at bestille et S432 autojob som kører med 2-timers interval, gerne i tidsintervallet 00:00, 02:00, 04:00 osv. Skriv til SIS supporten, hvis vi skal sætte autojobbet op for jer.

Husk at Aktuelt optag i ”A911 KOT-optagelsesområder” skal være opdateret til et 2019-optag, for alle de KOT-områdenumre I har oprettet på optagelse.dk, inden S432 bestilles. Vi anbefaler også, at I har oprettet alle eventuelle kvalifikationskriterier i "S008 Kvalifikationskriterier" inden S432 bestilles, da kriterierne kopieres over på ansøgningerne, ved oprettelsen i S009.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. februar 2019