Gå til indhold

De kunstneriske uddannelsesinstitutioners strategiske rammekontrakter 2022-2025

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner har sat mål for deres kerneopgaver med udgangspunkt i deres institutionsspecifikke udfordringer og styrkepositioner. Her fremgår de strategiske mål og kontrakterne for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Arkitektskolen Aarhus (AAA)

  1. De studerende skal opnå et højt læringsudbytte i en tryg studiekultur med høj trivsel.
  2. Overføre viden om bæredygtighed og grøn omstilling til branchen gennem stærke dimittender og relevante efter- og uddannelsestilbud.
  3. Bedrive forskning af høj kvalitet, der skal bidrage til en bæredygtig udvikling af arkitektfaget og byggebranchen.
  4. Videreudvikle en tydelig og eksplicit kunstnerisk tilgang, der skal understøtte uddannelsen og bidrage til udviklingen af samfundet.

Designskolen Kolding (DK)

  1. Designskolen Kolding vil styrke uddannelsens relevans, så flere dimittender kommer hurtigere i beskæftigelse.
  2. Designskolen Kolding vil øge den faglige og sociale trivsel blandt studerende.
  3. Designskolen Kolding vil styrke forskningen inden for styrkepositionerne leg og design, bæredygtighed og design og socialt design.
  4. Designskolen Kolding vil udbrede viden om design og værdien heraf gennem øget samarbejde med det omgivende samfund.

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering (KADK)

  1. De studerende opnår et højt læringsudbytte i et attraktivt studiemiljø med højt fagligt niveau.
  2. Dimittender som kan udvikle og skabe værdi på det nye, bredere arbejdsmarked nu og i fremtiden.
  3. Det Kongelige Akademi styrker det høje niveau for forskning- og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
  4. Det Kongelige Akademi styrker fokus på vidensamarbejde og dialog med omverdenen.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 01. april 2022