Ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Okt I)
(Ny læreruddannelse)
Forslaget vedrører den nye læreruddannelse, der fremover forudsættes reguleret i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Forslaget betyder en afregulering af læreruddannelsen, således at professionshøjskolerne får større frihedsgrader til at udvikle uddannelsen, men samtidig en forpligtelse til at sikre den regionale og nationale forsyning af lærere med fag og fagkombinationer, der efterspørges i folkeskolen. Lovens tilsynsbestemmelse foreslås i den forbindelse udvidet. Forslaget udmønter den politiske aftale om en reform af læreruddannelsen fra juni 2012.
- Læs loven - nr.1235 af 18. december 2012 - hos Retsinformation
- L 33: Lovforslag, tidsplan og dokumenter - hos Folketinget
Ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Okt II)
(Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse med internationale uddannelsessamarbejder)
Forslaget indarbejder to tekstanmærkninger på finansloven for 2012 i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde. Forslaget giver også mulighed for at stille bolig til rådighed for ansatte, som via et dansk universitet sendes til udlandet i forbindelse med internationale samarbejder, herunder Det Danske Universitetscenter i Beijing.
- Læs loven - nr. 1237 af 18. december 2012 - hos Retsinformation
- L 37: Lovforslag, tidsplan og dokumenter - hos Folketinget
Ændring af forskellige uddannelsesinstitutionslove og lov om energipolitiske foranstaltninger (Okt II)
(Hjemmel til sammenlægning og spaltning af institutioner m.v.)
Lovforslaget giver hjemmel til, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter anmodning fra institutionerne kan godkende sammenlægninger og spaltninger af institutioner på ministerens område.
- Læs loven - nr. 1236 af 18. december 2012 - hos Retsinformation
- L 36: Lovforslag, tidsplan og dokumenter - hos Folketinget
Lovgivning om ankenævnet for statens uddannelsesstøtteordninger [2 lovforslag] (Nov II)
Lovgivningen vedrører en opdatering og konsolidering af ankenævnets kompetencer og virksomhed i forhold til den udvikling, der er sket på nævnets sagsområder.
- Læs loven - nr. 269 af 19. marts 2013 - hos Retsinformation
- L 90: Lovforslag, tidsplan og dokumenter - hos Folketinget
- Læs loven - nr. 274 af 19. marts 2013 - hos Retsinformation
- L 91: Lovforslag, tidsplan og dokumenter - hos Folketinget
Ændring af SU-loven (Nov II)
(Justering af udlandstipendieordningen)
Forslaget vedrører en forenkling af udlandsstipendieordningen ved indførelse af enklere regler for godkendelse af SU og udlandsstipendium til hele kandidatuddannelsen i udlandet. Forslaget fremsættes bl.a. på baggrund af en evaluering af udlandsstipendieordningen.
- Læs loven - nr. 485 af 30. april 2013 - hos Retsinformation
- Læs om lovforslaget - L 139 - hos Folketinget
Lovgivning om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner [2 lovforslag](Feb I)
Lovgivningen vedrører indførelse af et nyt fælles akkrediteringssystem for alle de videregående uddannelser. Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen" fra oktober 2011.
- Læs loven - nr. 601 af 12. juni 2013 - hos Retsinformation
- Læs om lovforslaget - L 137 - hos Folketinget
- Læs loven - nr. 623 af 12. juni 2013 - hos Retsinformation
- Læs om lovforslaget - L 138 - hos Folketinget
Lovgivning vedrørende tidligere færdiggørelse af uddannelserne (Mar II)
Lovgivningen vedrører en række ændringer af gældende lovgivning med henblik på at give unge en tilskyndelse til dels tidligere at komme i gang med en uddannelse dels til at færdiggøre uddannelsen tidligere. Lovgivningen følger op på regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen" fra oktober 2011.