Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler 54 milliarder muligheder

54 milliarder muligheder

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale ved Teknologisk Topmøde i Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 17. november 2020.

Det talte ord gælder.

Det her er en manual for en IBM 608. Det er en af verdens første transistor-regnemaskiner på det kommercielle marked. En mandshøj kæmpe. Med cirka 3000 transistorer.

Det her. Det er en chip fra 2020. Den er noget mindre. Og den har 54 milliarder transistorer.

Og dér har du, sådan set, hele den teknologiske udvikling i 2 eksempler. Med alle de 54 milliarder muligheder, det giver os. Men du har også nogle udfordringer: For 54 milliarder transistorer. På så lidt plads. Det er umuligt at se med det blotte øje.

Og det gør det svært at forstå – for lægmand – hvad teknologien egentlig “er”. Og hvor den er på vej hen.

Jeg tror, mange har en fornemmelse af, at vi er spændt for en vogn. Algoritmernes vogn. Som styrer samfundet i en retning – og vi må bare følge med.

Det stiller os alle sammen med en vigtig opgave. Fordi: Selvom vi føler os blinde på teknologien. Så skal vi ikke være blinde på etikken.

Mange af jer ved godt, hvad en chip er. Hvordan den virker. Og I står med dén opgave at bruge og udnytte de her 54 billioner transistorer med sunde, demokratiske værdier for øje.

Vi skal vise, at man sagtens kan tænke teknologisk – og samtidig have åbenhed, etik og menneskerettigheder for øje. Det er ikke alle steder i verden, man kan det. Og vi skal gå foran som land på de områder.

Og helt overordnet, så skal vi sige til os selv: Teknologien skal ikke være et mål i sig selv. Men den skal være et middel til at nå vores mål. Vi skal selv styre algoritme-vognen.

Den grønne omstilling går på tværs

Et af de mål vi skal nå. Det er den grønne omstilling. Og her er en af de mest fornemme opgaver i forhold til teknologien, at tænke på tværs.

På tværs af faglige discipliner. På tværs af sektorer. På tværs af forskning og erhvervsliv.

Der er en dansk biolog, som hedder Toke Høye. Han har brugt maskinlæring på en ret fed måde: Han ville gerne blive klogere på, hvordan klimaforandringerne påvirker insekternes bestøvning af blomster. I Arktis!

I gamle dage, så ville det kræve rigtig mange timers observation. Og en tyk jakke. Men i dag. Der kan man jo bare sætte 100 kameraer op på tværs af Arktis. Og begynde at tage bunker af billeder.

Og efterfølgende, så kunne man jo bruge maskinlæring til at udpege insekterne og planterne. Og på den måde indsamle et kæmpe datamateriale.

Det var det, Toke gjorde. Og på den måde gjorde computeren et empirisk arbejde, der ville være fuldstændig umuligt for en menneskehjerne at gøre selv. Og han viste, hvordan man kan se på tværs af vores faglige discipliner.

Det skal vi blive ved med at gøre. Med den største originalitet, vi overhovedet formår. For hvis der er noget, vi har brug for. Så er det gode ideer!

“Den største udfordring er vores fantasiløshed”. Det har Rachel Kyte sagt. Hun er en af verdens førende eksperter i bæredygtig energi. Og desværre – så tror jeg, hun har ret. Det er noget, vi skal øve os i.

Men til gengæld ligger der altså et potentiale og venter, hvis vi både formår at invitere biologen, pædagogen og sociologen ombord i udviklingen af fremtidens teknologier.

Vi har nu en national grøn forskningsstrategi

Fra politisk hold, der har vi arbejdet intenst på at skabe de rigtige forudsætninger for, at de her flotte ord rent faktisk kan blive grebet af jer! Af eksperterne. Af dem, der kan gøre det til virkelighed.

Vi har landet en klimalov. Og et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Og klimaneutralitet senest i 2050.

Vi ved udemærket, at det kræver forskning og innovation at nå de mål. Derfor har jeg lidt mere at sige om det.

Helt aktuelt, så har vi sørget for: At i 2021, så udgør de samtlige, statslige, øremærkede bevillinger: 2,7 milliarder kroner. Det er ikke 54 milliarder. Men det er meget!

Og næsten lige så aktuelt: Så har vi nu en national grøn forskningsstrategi. Den sætter en klar retning. Den er fundamentet for, at vi kan tænke grøn forskning, innovation, udvikling og demonstration sammen. Fra grundforskning til kommercialisering. Med det formål at accelerere udviklingen af nye, grønne løsninger.

Vi lægger op til at prioritere fire missioner i strategien. Missioner som er målrettet de udfordringer, hvor der er særligt brug for banebrydende, nye løsninger. Det kan I læse om i strategien.

Alt det, og meget andet. Det skulle gerne betyde, at vi stadig bruger vores hjerner. Vores teknologi. Vores forskning. Til at udvikle samfundet.

For alt det, vi kan. Alt det, vi ved. Det skal ud og leve. Og gøre en ægte forskel for ægte mennesker. Jeg ønsker jer rigtig god fornøjelse med at tale teknologi i dag. For måske er der 54 milliarder udfordringer. Men der er mindst lige så mange muligheder.

Tak for ordet!

Senest opdateret 14. december 2020