Det talte ord gælder.
Deres Majestæt,
Kære bestyrelsesforperson,
Kære alle sammen.
Jeg er utroligt glad for at være med i dag, hvor vi fejrer excellent, dansk forskning. Nu er det tredje gang, jeg har det privilegium at deltage, og det er en helt særlig aften i videnskabernes tegn.
For mig er den blevet en markør for at inde-sæsonen starter efter en skøn, lang sommer, og at efteråret dermed er på vej. En markør på det omskiftelige.
Omskiftelig er også den tid, vi – Europa – verden – befinder os i.
Våbenkapløb
Som verdenssamfund står vi et vanskeligt sted.
I går deltog Putin og Kim Jong-Un som æresgæster ved en stor militærparade i Beijing. Her blev blandt andet Kinas nye atommissil præsenteret.
I dag har vi i Danmark været vært ved et topmøde mellem lederne af de nordiske og baltiske lande og præsident Zelensky. Forenet i opbakningen til Ukraines kamp for en fremtid i frihed.
Fra den danske regerings side er positionen klar: vi viger ikke en millimeter, når det kommer til Danmarks støtte til Ukraine.
Senest i dag har vi annonceret, at en ukrainsk forsvarsvirksomhed skal producere her i Danmark
Militærparade med atommissil i Beijing. Ukrainsk våbenproduktion i Danmark. Våbenkapløbet bliver ikke mere tydeligt end det.
I det hele taget lever vi i en tid, hvor mantraet ”viden er magt” vejer tungt, og hvor et egentligt globalt teknologikapløb er reelt.
Det gør sig også gældende på andre områder.
Klimaet slår varmerekorder og skaber voldsomme vejrbegivenheder. Der er store og komplekse konflikter i Mellemøsten, og en ny politisk ledelse og retning i USA, har rokket ved nogle af de ting, vi tog for givet her i Europa.
Midt i alt det, er det blevet tydeligt, at Europa er sakket bagud og har mistet indflydelse i den globale verdensorden.
Vi har igennem årtier gjort os afhængige af energi fra Rusland, teknologi fra Kina og sikkerhed fra USA.
Det arbejder vi nu hårdt på at gøre op med. Blandt andet gennem det europæiske samarbejde, hvor Danmark i øjeblikket sidder for bordenden.
Målet er, at vi kan komme et sted hen, hvor Europa kan stå selvstændigt og stærkt i en forandret verden.
I den ambition står forskning, viden og innovation fuldstændig centralt.
Fokus på løsningerne
I en tid med mange kriser, bliver tilgangen til forskning mere fokuseret på konkrete løsninger.
Det er helt naturligt. Vi overvejer, hvordan vi helt konkret kan løse de problemer, som ligger foran os. Vi arbejder på at gøre vejen fra forskning til innovation til nye produkter nemmere. Vi støtter forskning i kerneområder som klima, kritiske teknologier og forsvar.
Men selvom vi står et sted, hvor vi virkelig har brug for konkrete svar og løsninger, så skal vi huske hinanden på, at hver eneste nye løsning eller opfindelse hviler på et stærkt fundament af viden.
Viden, som det måske var svært at se den umiddelbare nytteværdi af, og hvor ingen i udgangspunktet kunne svare på, hvad vi skulle med det.
Den ungarske forsker, Katalin Karikó, brugte årtier på at forske i et lille bitte hjørne af biologien, som ingen andre rigtig interesserede sig for eller kunne se værdien af. Hun har endda omtalt sig selv som en ”mester i nederlag”.
Men i 2020 dannede hendes forskning baggrunden for de første corona-vacciner. Og hun har siden også modtaget en Nobelpris.
På grund af verdenssituationen taler vi meget om, at vi skal være mere strategiske i Europa. Vi skal i højere grad tænke langsigtet og strategisk – også når det kommer til forskningen.
Vi skal satse på kerneområder, og vi skal investere målrettet. Vi skal samtænke forskning, industri, erhvervslivet i langt højere grad, end vi gør i dag. For at gøre Europa mere konkurrencedygtigt og selvstændigt.
Det er alt sammen både rigtigt og vigtigt.
Men en del af en strategisk tilgang til vores forskning er også at være bevidst ustrategisk.
Værdien af viden
Også i en tid med mange konkrete problemer skal vi insistere på den fri grundforskning. På det skæve, på det uforklarlige, på det nicheprægede. På det som ingen politikere kommer i tanke om.
Vi skal insistere på værdien af forskning, som ikke nødvendigvis skaber konkret nytte i morgen, men måske først mange år ude i fremtiden. Eller slet ikke. Og den risiko skal vi være villige til at løbe.
Det skal vi gøre fordi, vi ikke kan vide, hvad der sker i morgen eller om 10, 20 eller 50 år.
Og fordi vi ikke ved, hvad vi ikke ved.
Men vi skal også gøre det, fordi viden har værdi i sig selv.
Den menneskelige erkendelse og forståelsen af verden omkring os, samfundet og kulturen er det, som har guidet os siden oplysningstiden.
Det var ikke en politisk strategi eller en anden strategisk satsning, der fik Einstein til at formulere relativitetsteorien. Det var det heller ikke, da Alexander Fleming opfandt penicillinen eller Marie Curie opdagede radium og polonium.
De største videnskabelige erkendelser i verdenshistorien er baseret på talent, nysgerrighed og fri og uafhængig grundforskning.
Vi har uendelig meget at takke tidligere generationer af forskere for.
Og vi skylder de kommende generationer – både at løse verdens store problemer – men også at bidrage til det enorme fundament af viden, som vi har bygget på i hundredvis af år.
Det stadige formål
I Carlsbergfamilien ved jeg, at I har stor respekt for det med at arve noget på tværs af generationer. I har selv arvet I.C. Jacobsens tankegods om viden, evner og det stadige formål.
I er med til at løfte dansk grundforskning på tværs af videnskaber.
Uden skelen til det momentane. Uden øje for det hurtige afkast.
Og det gør Carlsbergfondets Forskningspriser til noget helt særligt.
Hver år uddeler I priser med stor respekt for faglighed og forskning.
Det er en vigtig anerkendelse af, hvor nuanceret og kompleks verden er. Og at vores forskning også skal afspejle den kompleksitet.
Carlsbergfondet bidrager til dansk forskning i verdensklasse.
Og til alle de opdagelser, der er med til at gøre os både klogere, mere forvirrede og som minder os om, hvor meget vi stadig leder efter svar på. Og dermed skaber et åbent rum for nysgerrigheden.
Et stort og hjerteligt tak for det.
I aften er vi samlet her på Glyptoteket for at fejre to forskere, der har bragt os nye indsigter, og som dermed styrker det store fundament af viden, samfundet bygger på.
Verden er kompleks – og lige nu står vi over for udfordringer af en helt særlig tyngde. Ingen kan være i tvivl om alvoren.
Og det er præcist, når fortvivlelsen og mørket trænger sig på, at videnskaben lyser desto klarere. Og vi har et godt videnskabeligt fundament at bygge ud fra.
Vi har nogle af verdens dygtigste forskere.
Vi har stærke fonde som Carlsbergfondet. Og vi har en vedvarende offentlig støtte.
Vi har klare værdier og principper i den akademiske frihed og forskningens uafhængighed.
Vi har viljen til at satse på videnskaberne. Det er de bærende elementer, der ved fælles indsats kommer til at sikre, at lyset fortrænger mørket og bringer foråret til Europa.
Tak for ordet.