Kandidatudvalget offentliggør sin afrapportering
Som opfølgning på Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i
Danmark blev der med Forligstillæg om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg i august 2023 nedsat et kandidatudvalg.
Kandidatudvalget har blandt andet haft til opgave at udforme et nyt kandidatlandskab. Udvalget har nu afleveret sin afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren.
Afrapporteringen ligger i forlængelse af udvalgets delafrapportering, som blev
offentliggjort i juni 2024.
I afrapporteringen har Kandidatudvalget blandt andet udarbejdet en række scenarier for, hvordan fremtidens kandidatlandskab kan komme til at se ud. Derudover har udvalget gjort sig overvejelser om kvalitetsambitioner, nye efter- og videreuddannelsesmuligheder, veje til en forskeruddannelse for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS samt undervisningstilrettelæggelse.
Arbejdet med implementeringen af universitetsreformen fortsætter efter Kandidatudvalgets afrapportering. Der er i den forbindelse nedsat en dekangruppe for hvert hovedområde, som blandt andet har fået til opgave at kvalitetssikre Kandidatudvalgets scenarier for fremtidens kandidatlandskab samt koordinere på tværs af institutionerne.
Handlinger tilknyttet webside