Bredt reformforlig sikrer milliardinvestering i uddannelse

Med et bredt forlig om fremtidens universitetsuddannelser er sporene lagt til de næste årtiers uddannelsespolitik. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er nemlig enige om en aftale, som ud over at give de kandidatstuderende nye veje og muligheder, tegner konturerne af fremtidens videregående uddannelseslandskab og indebærer en milliardinvestering i store dele af det samlede danske uddannelsessystem. 

Reformen indebærer, at størstedelen af de kandidatstuderende fortsat skal læse på en kandidatuddannelse på 2 studieår, mens en del af de studerende skal optages på enten en ny kandidatuddannelse på 1¼ studieår eller en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende arbejder og uddanner sig parallelt.

For at få reformen succesfuldt i gang er forligspartierne enige om at indfase optaget på de nye kandidatuddannelser i tre faser. Partiernes ambition er, at 10 pct. af de kandidatstuderende i 2028 skal optages på en kandidatuddannelse på 1¼ studieår, mens 10 pct. skal optages på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse, ligesom yderligere 5 pct. i henholdsvis i 2030 og 2032 skal optages på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse.

Partierne er derudover enige om, at dimittender fra kandidatuddannelser på 1¼ studieår (75 ECTS) skal have nye og særlige muligheder for at videreuddanne sig – både hvis de ønsker at videreuddanne sig, mens de er i arbejde, eller hvis de vil tage en ny fuldtidsuddannelse.   

De nye kandidatuddannelser får et markant kvalitetsløft, ligesom partierne er enige om fra 2025 at permanentgøre det såkaldte takst 1-løft for universitetsuddannelser, som hæver taxameteret for særligt de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Regeringen lægger samtidig op til at videreføre takstløftet på forslaget til finanslov for 2024.

I alt indebærer aftalen en varig prioritering på ca. 1 mia. kr. til universitetsområdet.

Ud over et nyt kandidatuddannelseslandskab indeholder reformen – efter flere år med færre internationale studerende – en markant forøgelse af antallet af flere internationale studerende og flere internationale studerende på erhvervskandidatuddannelser samt en ændring af studiestarten på kandidatuddannelserne.

For at skabe bedre balance mellem optaget på de forskellige typer af videregående uddannelser er partierne derudover enige om at tilpasse optaget på universiteternes bacheloruddannelser, så 8 procent færre end i dag kan optages på uddannelserne – blandt andet med henblik på, at flere i fremtiden vil søge mod de professionsrettede bacheloruddannelser.

Reformen indeholder – ud over en markant prioritering i universitetsområdet – en massiv investering i andre dele af uddannelsesområdet, ligesom partierne er enige om at igangsætte en række kommende reformspor på det videregående uddannelsesområde.

Partierne vil blandt andet igangsætte et ambitiøst reformarbejde i forhold til de professionsrettede velfærdsuddannelser på det videregående område – med henblik på at understøtte, at flere vælger at uddanne sig til lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere – og er enige om allerede fra 2025 at prioritere 200 mio. kr. stigende til 300 mio. kr. årligt i 2030 og frem til uddannelserne, herunder til en ny pædagoguddannelse. Samtidig er partierne enige om allerede fra 2025 at prioritere 300 mio. kr. stigende til 400 mio. kr. årligt i 2030 og frem til erhvervsuddannelserne, herunder SOSU, med henblik på at løfte kvaliteten på uddannelserne.

Partierne bag forliget er enige om, at reformens succes afhænger af, at den bliver implementeret med stærkt ejerskab af dem, der kender uddannelsessystemet bedst. Derfor nedsættes et kandidatudvalg, der blandt andet får til at opgave at komme med forslag til, hvilke konkrete uddannelser, som skal omlægges.

Partierne vil følge implementeringen af det nye kandidatlandskab tæt, ligesom partierne – i lyset af de indhentede reformerfaringer, herunder med udbud og efterspørgsel af de nye erhvervskandidater – vil drøfte, hvorvidt udviklingen giver anledning til eventuelle justeringer inden for forligets overordnede rammer.  

• Læs forligsteksten her

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

- Det er sjældent og ikke uden en vis ærefrygt, at man som politiker er med til at lave reformer af den her størrelse, der rækker så langt ud i fremtiden og dybt ind i samfundets fundament. Uddannelse er et af individets vigtigste instrumenter til at udvikle sig selv og finde sin plads i samfundet. Samtidig er det fuldstændig afgørende for et land som Danmark, at vi fornyer og investerer i vores uddannelsessystem. Jeg er utrolig glad for, at vi åbner for flere internationale studerende. Det skaber værdi mange steder i vores samfund. Og sammen med de mange andre elementer i reformen, mener jeg, at vi har taget et stort ansvar og vigtige skridt mod at fremtidssikre det fantastiske privilegerede samfund, vi lever i.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye siger:

- Regeringen arbejder på at skabe endnu bedre erhvervsuddannelser. Med denne aftale bliver der for eksempel mulighed for at sikre mere moderne udstyr til skolerne, give lærerne efteruddannelse eller understøtte en bedre kobling mellem grundskole og erhvervsuddannelse. Senere på året vil jeg præsentere regeringens konkrete forslag.

Stephanie Lose, Fungerende økonomiminister, Venstre siger:

- Regeringen har indgået en bred aftale om en ambitiøs reform af universitetsuddannelserne. Med aftalen sikrer vi en stærkere kobling mellem universiteterne og arbejdsmarkedet, og vi giver de studerende mere fleksibilitet og nye karriereveje. Vi er enige om at investere massivt i kvaliteten af uddannelserne, og vi vil også styrke landets erhvervsuddannelser og professionsuddannelser. Med aftalen leverer vi samtidig et betydeligt bidrag til arbejdsudbuddet. Det er godt nyt for dansk erhvervsliv og den offentlige sektor, hvor der mangler arbejdskraft. Jeg vil gerne takke aftalepartierne for at tage ansvar og sikre en god reform af universitetsuddannelserne.

Sofie Lippert, uddannelsesordfører, Socialistisk Folkeparti siger: 

- Det er ingen hemmelighed, at vores hovedprioriteter har været at undgå at omlægge for stor en del af vores kandidater ved at reducere dem til ét år, samt at få investeret i erhvervsuddannelserne. Så i SF er vi glade for en bred aftale, der sikrer begge dele. Og så er jeg personligt meget tilfreds med, at vi endelig får stablet den nye pædagoguddannelse, som sektoren længe har længtes efter, på benene.

Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører, Danmarksdemokraterne siger:

- Vi er glade for at være med i dagens aftale, fordi vi i fællesskab tager ansvar og tager de første skridt mod at sikre et udbud af universitetsuddannelser, der afspejler erhvervslivets efterspørgsel. Vi er glade for, at aftalen har et klart fokus på at øge søgningen mod professionsuddannelserne. Det har været afgørende for Danmarksdemokraterne. Og så er vi glade for, at vi investerer massivt i erhvervsuddannelserne, så flere unge fremadrettet får lyst til at søge den vej.

Sandra Elisabeth Skalvig, uddannelsesordfører, Liberal Alliance siger:

- Denne reform er et stort skridt i den rigtige retning for fremtidens videregående uddannelser. I Liberal Alliance er vi stolte af at være med i en aftale, hvor det er lykkedes os at få rykket regeringen markant fra sit udgangspunkt samtidig med, at vi har fået sat nogle gode liberale aftryk. Aftalen er første skridt mod et opgør med masseuniversiteterne - vi begrænser nemlig optaget på universiteternes bacheloruddannelser med 8 pct. Derudover gør vi de videregående uddannelsesinstitutioner mere ansvarlige for, at deres studerende uddannes til beskæftigelse ved at øge det såkaldte beskæftigelsestaxameter. Endelig afsætter vi flere midler til vores erhvervs- og velfærdsuddannelser – for vi har i høj grad brug for disse faggrupper både nu og i fremtiden.

Lise Bertelsen, uddannelsesordfører, Det Konservative Folkeparti siger:

- For os har det været helt afgørende ikke at kaste vores uddannelsessystem ud i et stort eksperiment, som ingen kendte konsekvenserne af. Med den her aftale har vi sikret en realistisk uddannelsesreform og et fornuftigt kompromis, hvor der er blevet lyttet til sektoren. Vi styrker kvaliteten af undervisningen på vores universiteter og investerer i vores erhvervsskoler og velfærdsuddannelser, hvilket har været vigtigt for Det Konservative Folkeparti

Karin Liltorp, uddannelsesordfører, Moderaterne siger:

- Jeg er meget begejstret for, at vi åbner for mange flere udenlandske studerende - og generelt skaber et meget mere fleksibelt uddannelsessystem. Behovet for dygtige unge på arbejdsmarkedet er enormt, blandt andet indenfor den grønne omstilling.

Fakta

• Faktaark reformens hovedelementer og nøgletal (pdf)
• Faktaark om provenu- og beskæftigelsesvirkninger af reform af kandidatuddannelserne (pdf)
• Faktaark om tilpasning af optag på universiteterne (pdf)

For yderligere oplysninger:

Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk