Presseinvitation: Regeringen præsenterer ny strategi for rumforskning og -innovation
Mandag den 18. november klokken 10.00 i Planetarium lancerer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og erhvervsminister Morten Bødskov regeringens nye strategi for rumforskning og -innovation, hvor også ESA-astronaut Andreas Mogensen vil være til stede.
Baggrund for strategien
Rumforskning og -teknologi har kritisk betydning for bærende funktioner i samfundet og kan gøre livet på jorden bedre, grønnere og mere sikkert. Mere end nogensinde før er vi afhængige af kritisk infrastruktur og strategisk autonomi. Samtidig rummer den globale rumindustri nye muligheder for danske virksomheder – ikke mindst i takt med, at satellittjenester kobles med kunstig intelligens og kraftfulde super- og kvantecomputere – områder hvor Danmark har styrkepositioner og allerede foretager teknologiske satsninger.
Danmark skal derfor foretage større og mere strategiske investeringer i forskning, innovation og teknologiudvikling på rumområdet. Målet er nye løsninger på samfundets klima-, natur- og biodiversitetskrise, et styrket dansk forsvar, beredskab og sikkerhed samt et øget vækstlag af innovative virksomheder.
Dørene åbner for presse klokken 09.00. Tilmelding er nødvendigt. Det skal ske til presse@ufm.dk – oplys navn og medie.
Tid: mandag den 18. november 2024 kl. 10.00-10.50
Sted: Planetarium, Gl. Kongevej 10, 1610 København V
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Handlinger tilknyttet webside