Danmark melder sig på banen i projekt med AI gigafabrikker - skal styrke europæisk suverænitet og konkurrenceevne

Danmark har tilkendegivet at være en del af et europæisk AI-gigafabrik-projekt. Med det danske input er der mulighed for, at Danmark kan få adgang til regnekraft i stor skala. Projektet skal øge Europas suverænitet på det digitale område.

Kunstig intelligens rummer store muligheder. AI kan ændre vores arbejdsliv og øge vores produktivitet og velstand. Men inden for kunstig intelligens er Danmark og Europa i dag meget afhængige af udenlandske løsninger og virksomheder. Det skal et fælles europæisk projekt bidrage til at rette op på.

Europa-Kommissionen har besluttet, at der skal oprettes omkring syv AI-gigafabrikker, som er faciliteter med stor regnekraft, der er dedikeret til blandt andet udvikling og træning af meget avancerede AI-løsninger. Med AI-gigafabrikkerne vil Europa få sin egen storskala regnekraft til at træne avancerede AI-løsninger og dermed understøtte, at europæiske innovatører, forskere, virksomheder og den offentlige sektor har adgang til vigtig storskala regnekraft. AI-gigafabrikkerne skal etableres og drives af private konsortier, mens EU og de europæiske medlemsstater, som bliver en del af projektet, forpligter sig til at aftage kapacitet fra AI-gigafabrikkerne – altså bruge en bestemt mængde af den enorme regnekraft, der bliver til rådighed.

Danmark og de øvrige medlemsstater har i første omgang skullet tilkendegive, hvad de er klar til at aftage kapacitet for. Danmark har tilkendegivet at ville aftage kapacitet for op til 750 mio. kr. over fem år. Senere på året bliver det afgjort, hvem der skal opføre gigafabrikkerne, hvor de skal opføres og hvilke medlemsstater, der direkte kan aftage kapacitet herfra. 

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren Christina Egelund siger:

- Vi er i en uholdbar situation, når det kommer til kunstig intelligens, fordi vi er alt for afhængige af lande uden for EU. Det er en teknologi med et enormt potentiale, som i de rette hænder kan skabe jobs, vækst, ny medicin, nye klimaløsninger og meget andet. Derfor skal Europa ikke stå på sidelinjen. Vi skal have vores egen digitale infrastruktur, som fungerer efter europæiske regler, og som kan understøtte og booste udvikling og brug af europæiske AI-løsninger. Samtidig vil vi gerne bidrage til at fastholde forskere, virksomheder og andre talenter inden for AI i Europa og Danmark. Derfor melder Danmark sig på banen i det fælleseuropæiske indkøb af AI-kapacitet. 

Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard siger: 

- I en ny digital tidsalder, hvor teknologien udvikler sig med lynets hast, vokser de komplekse udfordringer side om side med fremskridtet. Derfor investerer Danmark målrettet i Europas udvikling af kunstig intelligens for at give vores virksomheder nye muskler til den digitale fremtid. Med adgang til massiv regnekraft kan vores virksomheder udvikle løsninger, der før var utænkelige. Det handler ikke kun om at følge med, men om at tage styringen og ejerskabet, når fremtidens digitale samfund formes. Vi insisterer på, at danske idéer og innovation skal have optimale rammer, og med dette projekt skaber vi både vækst, tryghed og et stærkere  Europa.

Fakta

  • Danmark har blandt andet  meldt sig klar til at aftage en delmængde kapacitet fra en AI-gigafabrik i ”mellemklassen”. En ”mellemklasse” AI-gigafabrik forventes i første omgang at skulle have en regnekraft, som er cirka 14 gange større end den danske supercomputer Gefion. 
  • Danmark har med sit tilsagn også tilkendegivet, at der kan aftages kapacitet fra AI-gigafabrikker i Finland.  
  • AI-gigafabrikkerne skal  bidrage til at samle og tiltrække talenter inden for AI i Europa. 
  • For at kunne indgå i udbudsprocessen er det en betingelse for konsortier, at de er europæisk ejet.
  • Bag projektet står et fælles initiativ mellem EU og europæiske lande og private partnere, som har til formål at udvikle et supercomputer økosystem. Initiativet hedder European High Performance Computing Joint Undertaking (EuroHPC JU).   

For yderligere oplysninger:

Pressehenvendelser kan rettes til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets pressetelefon: 
7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk