En ny generation

Det talte ord gælder.

Jeg kan huske en tid, hvor man ikke kunne spørge Google eller ChatGPT, hvis der var noget, man ikke kendte svaret på. Hvis man ville vide noget, måtte man spørge nogen – eller slå det op i en bog. Det hed et leksikon, det kender nogle af jer måske.

Jeg kan også huske, da internettet kom, og mobiltelefonerne var så store, at de var lidt bøvlede at have med sig. Og jeg kan huske, da computeren for alvor flyttede ind i skolen og på arbejdspladserne.

Jeg er kun født i 1977. Det lyder måske stadig som utrolig lang tid siden for nogle af jer. Men jeg er altså ikke engang halvvejs til 100.

Hver gang der skete noget nyt, kom der nye muligheder – men der kom også en diskussion om, hvad teknologien gør ved os.

I dag står vi midt i sådan et skift igen. Men denne gang er der en ret særlig forskel. For mange af jer er kunstig intelligens ikke noget, der er kommet ind i løbet af jeres voksenliv. Det er noget, I allerede har mødt på jeres ungdomsuddannelse.

I er de første, der er nødt til at finde ud af, hvordan man lærer, arbejder og skaber i en verden, hvor kunstig intelligens er en del af hverdagen.

Elon Musk har sagt om menneskers relation til fremtidens kunstige intelligens: “We won’t be like a pet Labrador if we’re lucky.”

Jeg synes, at ordene giver stof til eftertanke. For mig handler det om menneskelig kontrol - uanset hvad Elon Musk og andre siger.

For AI er blevet rigtig god til nogle af de ting, vi mennesker selv skal lære: at skrive, analysere, skabe og løse problemer. Og så melder spørgsmålet sig: Hvad skal vi så egentlig bruge uddannelser til?

Om 20 år vil det måske være svært at forestille sig, at vi nogensinde havde en skole uden kunstig intelligens. Ligesom det i dag kan være svært at forestille sig en skole uden internet.

Og måske vil I til den tid fortælle om 2026 som det år, hvor vi stadig var ved at finde ud af, hvad AI egentlig skulle betyde for uddannelse. 

For I er den første generation med kunstig intelligens. Og I skal ikke bare lære at bruge den – I skal også være med til at finde ud af, hvordan vi skal lære med kunstig intelligens.

Og det er faktisk et ret stort spørgsmål. For hvad betyder det egentlig at lære med kunstig intelligens?

Er det, når man bruger den til at få forklaret et svært begreb? Når man får hjælp til at finde idéer til en opgave? Eller når man får feedback på en tekst? Det kan jo sådan set være okay.

Og hvis jeg spørger ChatGPT, hvad jeg skal sige i dag, vil den sikkert også kunne komme med nogle rigtig gode forslag. Men det er jo så ikke sikkert, at det er mine ord eller mine tanker. 

Jeg tror, vi kommer til at bruge meget tid på at finde de rigtige svar på de spørgsmål. Og det tror jeg også, at vi skal. Men vi skal passe på med at tro, at kunstig intelligens først og fremmest er et spørgsmål om, hvad teknologien kan.

For i uddannelsessystemet er det vigtigste spørgsmål ikke, hvad AI kan gøre. Det er, hvad vi gerne vil have, at mennesker skal kunne. Hvad I skal kunne. Det er en vigtig forskel.

Hvis en kunstig intelligens kan skrive en tekst på få sekunder, så bliver det ikke mindre vigtigt at kunne skrive. Det bliver vigtigere at kunne formulere en tanke, argumentere for den og mærke, om ordene faktisk siger det, som man selv mener.

Det samme gælder vores adgang til viden. Når AI kan give os et svar med det samme, bliver det vigtigere at kunne vurdere, om svaret er rigtigt, om kilden er til at stole på, og også tænke over, hvad vi mangler at vide. 

Og når en maskine kan komme med ti forslag på et øjeblik, så bliver det vigtigere at kunne vælge den gode idé – og måske også at få øje på den idé, som ingen maskine lige havde fundet på.

Og jeg ser også, at I selv er opmærksomme på det. EVA’s undersøgelse viser, at hver tredje elev bruger AI-værktøjer dagligt, og blandt de elever, der bruger AI til skolearbejde, er 32 procent bekymrede for, at det kan få en negativ indflydelse på deres læring.

Det bliver jeg sådan set glad for at læse, for det siger noget om jeres omtanke. For I bruger teknologien – men I stiller jer også kritisk over for den. Det er faktisk også en vigtig del af det at lære: at kunne stille spørgsmål til de værktøjer, som man bruger.

For uddannelse giver os viden, men også dømmekraft. Den lærer os at løse problemer, men den lærer os også at forstå, hvilke problemer der er værd at løse. Og den gør os i stand til at tænke selv – ikke bare til at få andre til at tænke for os.

Og måske bliver en af de vigtigste færdigheder i en verden med AI netop at kunne sige: "Det her kan jeg nemt få en maskine til. Men lige præcis det her skal jeg selv forstå." Det tror jeg godt, at vi kan sammen. I har jeres nysgerrighed. Og sammen tror jeg, at det vigtigste, vi skal insistere på, er, at det er meget mere interessant, hvad der foregår i vores eget hoved og hjerte - og så er AI et værktøj i forlængelse af det. Ikke omvendt.

Men hvis vi allerede nu kan mærke, at AI forandrer uddannelserne, hvordan finder vi så ud af, hvordan vi skal bruge den på en god måde?

Hvis vi skal vente på, at nogen finder den perfekte opskrift på AI i undervisningen, så tror jeg godt, at vi kan finde en tyk kalender frem.

Ingen af os har en færdig opskrift. Og måske er det også meget godt. For hvis jeg har lært én ting af de seneste års teknologiske udvikling, er det, at det ikke altid er den ældste i rummet, som ved mest om den nyeste teknologi. 

Derfor er det også godt, at vi samles her om kunstig intelligens i dag - og vigtigt, at dialogen starter og slutter med jer.

Elever med erfaringer fra jeres hverdag, som de voksne omkring jer ikke nødvendigvis har. Lærere, der står med den helt konkrete opgave at få teknologien til at fungere i undervisningen. Rektorer, der har ansvaret for, at det kan ske på en ordentlig måde. Forskere, der skal hjælpe os med at forstå, hvad der faktisk virker – og hvad der ikke gør. 

Vi politikere har selvfølgelig også en opgave. Vi skal sørge for, at de rammer, vi laver, giver plads til både innovation og ansvarlighed.

Derfor arbejder vi i regeringen for, at kunstig intelligens skal kunne bruges på en måde, som styrker vores uddannelser – uden at vi mister blikket for det, uddannelse i sidste ende handler om.

Vi skal have en skole, hvor elever bliver dygtige til at bruge de teknologier, der findes. Men vi skal også have en skole, hvor man lærer at lægge teknologien væk igen, når det er det rigtige at gøre.

For det er ikke meningen, at AI skal tænke for os. Det skal give os bedre muligheder for at tænke selv.

Og det håber jeg er et af de spørgsmål, I vil bruge dagen i dag på.

I skal diskutere og prøve ting af. I må gerne være uenige - også med hinanden, for det er sådan, vi bliver klogere.

Vi kommer ikke til at finde én perfekt model for AI i uddannelserne, som derefter kan lægges i en skuffe og tages frem igen om nogle år. Det ville ellers være dejligt nemt.

Men teknologien udvikler sig, og det gør vores erfaringer med den også. Så måske er den vigtigste opgave lige nu ikke at finde alle svarene og støbe dem i beton. Det er i fællesskab at blive bedre til at stille de rigtige spørgsmål og diskutere dem med hinanden.

Og her er elevernes stemmer helt afgørende. For det er jer, der kommer til at leve med de valg, vi træffer nu – og derfor skal jeres erfaringer også være med til at forme de løsninger, vi finder.

Jeg har oplevet, hvordan verden kan forandre sig på meget få år. Og heldigvis har kæmpetelefonerne også udviklet sig.

Teknologien har ikke bare lært mig, at ting kan forandre sig hurtigt. Den har også lært mig, at det vigtigste ikke er at følge med i alt det nye. Det vigtigste er at finde ud af, hvilken kontrol vi vil give den, og hvordan vi vil bruge den.

Og det er måske den vigtigste opgave, der ligger foran os og jer. I skal ikke bare lære at bruge teknologien - det skal I også. Men I skal være med til at finde ud af, hvilken plads den skal have i skolen – og hvilken plads den skal have i vores liv.

Det er en stor opgave, men det er også en ret spændende én. For en dag vil det være jer, der fortæller den næste generation, hvordan det var, da AI kom ind i skolen. Og måske vil de kigge på jer, som I kigger på mig, når jeg fortæller, at der faktisk har været en tid før Google.

Jeg håber, at I får en fantastisk dag og dykker ned i diskussionerne. Og så vil jeg give jer det løfte, at når vi fra regeringens side skal lave en konkret plan og strategi for uddannelse, så starter og slutter den samtale med jer.

Tak.