Kære alle sammen
Det er virkelig en ære for mig at blive budt indenfor i det her rum og i den her samtale.
Mange tak for det.
Det er en smuk ting, når mange mødes for at tale om et ”vi”.
For det må betyde, at vi selv med bevidstheden om vores forskellighed stadig har lyst til at træde nærmere hinanden.
Det skal vi virkelig holde fast i.
For når bølgerne går højt i en verden defineret af splittelse, må vi forsøge at bevare tilliden og troen på fællesskabet.
Kigge hinanden i øjnene og hjerterne med et oprigtigt ønske om at forstå.
Som aktivist Audre Lorde sagde i en tale på Harvard University i 1982:
”Du behøver ikke at være mig for, at vi to kan kæmpe sammen ved siden af hinanden”.
Og det er sådan set ikke blevet mindre rigtigt i de 42 år, der er gået.
Kasser og strukturer
I dag er vi fundet sammen for at række ud.
Med ord, med arme og med ønsker til vores fælles fremtid.
At finde sammen. Det er faktisk dét, som ordet samfund betyder.
Der findes mange definitioner af, hvad et samfund er. Men centralt i aften er først og fremmest, at det skal være et sted, hvor der er plads til at være forskellige.
Plads til forståelse, kultur, sprog, vaner, tro og fortrolighed.
Jeg vil gerne læse et citat op fra Moussa Mchangama’s bog Tekster om Hjem:
”Jeg har prøvet at passe ind, har konstant skiftet form, så jeg ikke slog mig på en verden, der er indrettet i kasser. Men det er slut nu, det er ikke nok at passe ind. Nu er det tid til at høre til, at skabe noget nyt; et hjerteland, forbundet af værdier, der lader os være det, vi er født til at være: mennesker, vidunderligt komplekse mennesker.”
I ethvert samfund er der kasser og strukturer – det er der også her i Danmark.
De er for eksempel nødvendige for, at vi kan udøve repræsentativt demokrati og have et retsvæsen.
Men selvom kasserne og systemerne er nødvendige i et samfund, er de ikke altid indrettet på en måde, der tilgodeser forskellighed. Eller kompleksiteter, som Moussa kalder det.
Og så ender strukturerne med at skubbe os længere fra hinanden – når det, vi i virkeligheden har brug for, er et træde nærmere hinanden.
Derfor skal vi blive ved med at turde udfordre og forbedre dem.
Så alle – på trods af kompleksiteter – kan komme til orde.
Så alle – på trods af kompleksiteter – får muligheder.
Så vi – på trods af kompleksiteter – værdsætter hinanden.
Så et ’du’ og et ’jeg’ kan kæmpe sammen ved siden af hinanden.
Så et ’du’ og et ’jeg’ kan finde sammen i et ’vi’.
Viden skaber muligheder
Løsningen på den splittelse og mange af de udfordringer, vi oplever som samfund, skal findes gennem oprigtig, nysgerrig samtale.
Nysgerrig, fordi vi altid skal interessere os for hinandens individuelle udgangspunkter og bevæggrunde.
Oprigtighed, fordi vi skal turde stille spørgsmål, og vi skal turde at høre svarene.
Som vært på Debatten, Clement Kjærsgaard, har for vane at sige:
”Jo mere uenig du er med nogen, jo pænere skal du tale til vedkommende.”
Når vi har en debat, skal det ske på et oplyst grundlag. Videnskab, forskning og formidling er afgørende i den offentlige debat.
Og når både fordomme, fake news og manipulationer fylder for meget, er det godt at ty til videnskaben.
Til det vi ved, i stedet for det vi tror.
I Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor jeg er minister, bruger vi meget tid på at undersøge, hvordan den viden, vi har, formidles og når ud til endnu flere.
Vi har heldigvis rigtig gode traditioner for forskningskultur og vidensdeling i Danmark.
Og vi skal altid være opsatte på at lave upartisk og redelig forskning og formidling af viden.
Vi skal altid være opsatte på at gøre det bedre.
For når vi alle tør tro på den viden, vi har tilgængelig, kan den være et værktøj til at drive udviklingen.
Så kan viden hjælpe os med at tage beslutninger og være et værn mod fordomme og foragt.
Mod den splittelse og mudderkastning som desværre fylder alt for meget i dag.
På samme måde skal vi også inden for vores uddannelsessystem arbejde for at sikre lige adgang til viden, uddannelse og alle de muligheder, det bringer.
Så alle tør drømme frit uanset baggrund.
Så man aldrig føler, man skal lyve om sit navn eller herkomst på en ansøgning eller opgave.
Uddannelse, forskning og vidensdeling er afgørende for vores sprog, forståelse og fælles debat.
En debat, som I alle er med til at skabe i dag – og det skal I have tak for.
Det kommer ikke til at tage en enkelt snak eller to.
Det er tværtimod noget, vi altid skal have på sinde, når vi samler os på tværs af tro, holdninger, alder og ophav. Så alle ikke bare er, men også føler sig som en del af vores samfund.
Så alle kan være en del af Hjertelandet.
Mange tak for jeres tid!
Ramadan mubarak.