Statusrapport for implementering af URIS
Rapporten er Forum for International Koordination og Samarbejdes første statusrapport og præsenterer, hvordan danske myndigheder, universiteter og fonde har implementeret retningslinjerne på baggrund af Udvalg om Retningslinjer for Internationalt Forsknings- og Innovationssamarbejde.
:
25. oktober 2023
: 978-87-93807-69-3
: Uddannelses- og Forskningsministeriet
: 2023
: 51
: 978-87-93807-69-3
: Uddannelses- og Forskningsministeriet
: 2023
: 51
Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) etablerede i slutningen af 2022, i tæt samarbejde med universiteterne og de forskningsfinansierende offentlige fonde, Forum for International Koordination og Samarbejde (FIKS).
Formålet med FIKS er at understøtte universiteterne og fondenes implementering af retningslinjerne for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, som blev udarbejdet og offentliggjort af Udvalg om Retningslinjer for Internationalt Forsknings- og Innovationssamarbejde (URIS) i maj 2022.
Rapporten fokuserer primært på, hvordan der er blevet arbejdet med:
- Øget opmærksomhed på etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde,
- Organisatoriske rammer og procedurer for risikohåndtering,
- En fælles national tilgang og øget videndeling på tværs af relevante myndigheder og uddannelses- og forskningsmiljøer i Danmark.
Statusrapporten omfatter aktiviteter afholdt i perioden maj 2022-juni 2023.
Handlinger tilknyttet webside
Senest opdateret
25. oktober 2023