Oversigt over tidligere råd, nævn, udvalg og fonde som ministeriet har sekretariatsbetjent eller deltaget i
Danmarks Forskningspolitiske Råd havde til formål at fremme udviklingen af dansk forskning til gavn for samfundet. Rådet blev nedlagt i 2014 og afløst af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Det Strategiske Forskningsråd ydede finansiel støtte til forskning, der adresserer og søger at løse de velstands- og velfærdsmæssige udfordringer, Danmark står overfor. Rådet blev nedlagt 1. april 2014, og strategisk forskning er nu en del af Danmarks Innovationsfond.
Ekspertgruppen blev nedsat i 2022 og havde til formål at udvikle en analytisk ramme til at vurdere effekten af forsknings- og innovationsindsatsen på udvikling og modning af løsninger, der kan bidrage til drivhusgasreduktioner. Ekspertgruppen afsluttede sit arbejde i november 2024.
Udvalget blev nedsat i 2018 for at fremme kvaliteten i dansk forskning og udarbejdede konkrete forslag til modeller for det kvalitetsfremmende element i den nye samlede model til fordeling af forskningsbevillinger.
Forum for Koordination af Uddannelsesforskning blev vedtaget med 'Aftale om et fagligt løft af folkeskolen' og skulle sikre bedre effekt og koordinering af udviklings- og forskningsaktiviteterne i relation til uddannelsesområdet, herunder til folkeskolen. Forummet blev nedsat i 2013 og ophørte i 2016.
Kandidatudvalget blev etableret i 2023 i forlængelse af aftalen om reform af universitetsuddannelserne blev der nedsat et kandidatudvalg, som skulle bidrage til at videreudvikle og implementere reformen ved bl.a. at udforme det nye kandidatuddannelseslandskab.
Udvalget bestod af rektorerne fra de otte universiteter, to repræsentanter fra Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter. Udvalget afsluttede sit arbejde i november 2024 med offentliggørelsen af sine anbefalinger til fremtidens kandidatlandskab.
Partnerskabet blev etableret i 2022 sammen med KL og Danske Regioner og havde til formål at styrke dialogen om uddannelsesdækningen for professionsuddannelserne på velfærdsområdet i hele landet, herunder med særligt fokus på flere praktikpladser.
Partnerskabet blev etableret i 2022 for at hjælpe dimittender med hurtigere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Partnerskabet bestod af 25 medlemmer, der repræsenterede arbejdsmarkedets parter, faglige organisationer, kommuner, a-kasser, videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer, virksomheder og studerende.
Fra 2002 havde rådet til formål at styrke vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer. Rådet blev nedlagt i april 2014.
Trivselsforummet blev etableret for at give viden og inspiration til arbejdet med at genstarte studielivet på de videregående uddannelser under COVID-19 situationen i forsommeren 2021.
Udvalget blev nedsat i 2017 med henblik på at undersøge, hvordan universitetsuddannelserne kan styrkes – både i forhold til indhold, længde og opbygning. Udvalget offentliggjorde i marts 2018 sin endelige rapport med 37 anbefalinger til, hvordan universitetsuddannelserne kunne gøres endnu bedre.
Udvalget havde til formål at gennemgå de eksisterende rammer og risici ved det internationale forsknings- og innovationssamarbejde og se på behovet for eventuelle supplerende tiltag. Udvalget blev erstattet af Forum for International Koordination og Samarbejde.