Her kan du læse mere om ekspertgruppens medlemmer.

Philipp Schröder er professor i Økonomi på Aarhus Universitet og direktør for Research Centre for Firm and Industry Dynamics (FIND) på Aarhus Universitet. Han forsker i globalisering, internationale aktiviteter af virksomheder og industri dynamik. Philipp er desuden medlem af Reformkommissionen, Konkurrencerådet og Danmarks Nationalbanks Repræsentantskab.

Mette Termansen er miljøøkonom og arbejder primært med miljø og naturressource problemstillinger i landbruget. Hun har ekspertise indenfor tværvidenskabelig forskning fra arbejdet med udvikling af metoder og modeller til at koble miljømodeller til økonomiske modeller i samarbejde med naturvidenskabelige forskningsmiljøer. Mette er desuden medlem af ekspertgruppen for en grøn skattereform og særlig sagkyndig for Det Miljøøkonomiske Råd.

Teis Hansen er professor ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. forsker i innovationsstudier, bæredygtig omstilling og økonomisk geografi. Teis arbejder især med omstillingsprocesser inden for bioøkonomi, vedvarende energi, energitunge industrier og maritim transport. Teis er også tilknyttet forskningsinstituttet SINTEF i Trondheim som seniorforsker.