Gå til indhold

Deltag i studiemesse i Reykjavik 2012

13. oktober 2011
Den 18. februar 2012 afholder Danmarks ambassade i Island en studiemesse i Nordens Hus i Reykjavik. Sidste års studiemesse var en succes, og igen i år forventes der fuldt hus.

Lørdag den 18. februar 2012 afholder Danmarks ambassade i Island for sjette år i træk en studiemesse i Reykjavik.

Bred efterspørgsel på danske uddannelser 

Det er næsten alle former for videregående uddannelser, de unge islændinge efterspørger - fra kurser på nogle få måneder til hele uddannelser af flere års varighed.

Især de tekniske uddannelser på universiteterne er populære. Men også de danske erhvervsakademier og professionshøjskoler har en stabil tilstrømning af islandske studerende, da tilsvarende mellemlange uddannelser kun i ringe grad findes på Island.


Stor interesse for at uddanne sig Danmark

På Island er der tradition for at studere i udlandet, da udbuddet hjemme er begrænset. I 2009/10 var 984 islændinge indskrevet på en hel videregående uddannelse i Danmark – svarende til en stigning på 63 procent siden 2000/01.

Island er en del af det nordiske samarbejde, så islændinge kan frit arbejde i Danmark under deres studier og få deres islandske studielån med til Danmark.

Vil din institution deltage?

Hvis din institution ønsker at deltage på studiemessen, bedes du snarest
muligt kontakte ambassaden i Reykjavik. Her vil Lene Hjaltason og Ernst Hemmingsen oplyse nærmere.

Telefon: 00354-575 0300

rekamb@um.dk

 

Studiemessen i 2011

Sidste år deltog elleve danske erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Styrelsen sendte også en medarbejder, der sammen med ambassaden kunne besvare spørgsmål om studier, som ikke var repræsenteret på messen. Styrelsen sender også en medarbejder i 2012.
 

Handlinger tilknyttet webside