Danmark er med helt i front, når det gælder forskningskvalitet, men kan blive bedre til at omsætte forskningsresultaterne til innovation i erhvervslivet og dermed vækst i det danske samfund.
Pressemeddelelser 2012
For første gang samles alle Danmarks videregående uddannelser i et enkelt akkrediteringssystem, der skal sikre uddannelsernes kvalitet og relevans i samfundet samt gennemsigtighed om arbejdet.
Regeringen lancerer Danmarks nationale innovationsstrategi og sætter dermed gang i et paradigmeskift for innovationspolitikken.
INVITATION TIL PRESSEN: Regeringen lancerer en ny, ambitiøs innovationsstrategi, der skal sikre bedre rammer for øget innovation i Danmark med fokus på vækst og jobskabelse.
Det Frie Forskningsråds to typer af postdoc-stipendier fører til glimrende forskning og videnskabelige publikationer, der citeres langt mere end kontrolgruppen og verdensgennemsnittet. Det viser en ny evaluering af rådets postdoc-bevillinger.
Jagten på løsninger på globale samfundsudfordringer bliver en central del af regeringens kommende innovationsstrategi. Med et nyt initiativ skal elever være innovative og finde nye bæredygtige løsninger. Det nationale vinderteam modtager en pris på 50.000 kroner.
Flere virksomheder skal være innovative, og studerende skal have bedre mulighed for at afprøve deres ideer i praksis. Regeringen vil som en del af innovationsstrategien og i samarbejde med virksomheder støtte innovationsprojekter på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Regeringen vil styrke pædagoguddannelsen og dermed skabe bedre kvalitet i daginstitutionerne og løfte indsatsen på det sociale område. Nu inviteres alle til at bidrage med deres holdninger og ideer til en ny, ambitiøs pædagoguddannelse.
Uddannelsesministeren har nu indgået udviklingskontrakter med alle de videregående uddannelsesinstitutioner. Dermed er en ambitiøs uddannelsespolitisk retning tegnet for de kommende år, og uddannelserne får stor frihed til at nå målene.
INVITATION TIL PRESSEN: Uddannelsesministeren underskriver udviklingskontrakter med erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, de kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Som et led i den kommende innovationsstrategi inviterer uddannelsesministeren nu en bred kreds af interessenter til at udvikle et prioriteringskatalog, der skal danne grundlag for nye, stor-skala innovationssatsninger, som skal skabe danske arbejdspladser og løsninger på globale udfordringer.
Professor Klaus Bock er udpeget til nyt medlem af det besluttende organ i Det Europæiske Forskningsråd.
Forskere fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Smart City Kalundborg deltager i disse dage i en dansk-japansk workshop om fremtidige grønne teknologier i Fukuoka, Japan.
59 procent af 2011-ungdomsårgangen opnår en videregående uddannelse, mens 27 procent opnår en uddannelse på kandidatniveau i 2020. Flere bliver tidligere færdige, drengene henter ind på pigerne og flere med anden etnisk herkomst får en videregående uddannelse.
Uddannelsesminister Morten Østergaard og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr vil styrke dansk forskning, vækst og beskæftigelse i Danmark gennem internationale partnerskaber med førende forsknings- og udviklingsaktører på vækstmarkederne.
Det er i direkte modstrid med virkeligheden, når Jyllands-Posten i dag viderebringer det fejlagtige indtryk, at det fremover skulle blive lettere at blive dansklærer.
INVITATION TIL PRESSEN: Morten Østergaard debatterer regeringens udspil til et fagligt løft af folkeskolen med studerende, ledere og andre interesserede på Danmarks største læreruddannelse ved VIA University College.
Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen i hovedstadsområdet bliver samlet i Campus Carlsberg på Carlsberg-grunden i Valby.
Uddannelsesminister Morten Østergaard har udpeget professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen som ny bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd per 1. januar 2013.
Uddannelsesministeriet og Social- og Integrationsministeriet offentliggør nu en ny kortlægning af dansk social- og velfærdsforskning. Kortlægningen er et værdifuldt redskab, der skal sikre viden om, hvad der virker og ikke virker på området.
Ph.d.-rådet har uddelt 40 millioner kroner til 15 ph.d.-projekter om blandt andet inklusion, sprogundervisning, digitalisering og elevrettet ledelse i folkeskolen. Midlerne er afsat af regeringen for at styrke den praksisnære forskning i folkeskolen.
Danmark bidrager med 257 millioner kroner til Den Europæiske Rumorganisations ikke-obligatoriske programmer over de næste tre år.
En bredt sammensat delegation af forskere og ph.d.-studerende fra en række danske universiteter mødes i disse dage i Rio de Janeiro med kolleger fra den brasilianske fødevareforskningsinstitution, Embrapa, for at udvikle og styrke det dansk-brasilianske samarbejde indenfor fødevareforskning.
Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance er blevet enige om nye bevillinger til strategisk forskning indenfor fødevarer, miljø, sundhed, produktionsforskning samt den fri forskning og innovation i 2013.
SU-lovens bestemmelser om udlandsstudier skal ændres for at give studerende nye muligheder for at låne til studier i udlandet og samtidig nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Uddannelsesministeriet har i dag sendt lovforslag om et nyt akkrediteringssystem for de videregående uddannelsesinstitutioner i høring.
Det endelige optag i 2012 slår alle rekorder med en stigning på tre procent i forhold til sidste år.
Presseinvitation: Europa har ikke samme succes som Asien og USA med at omsætte forskning til vækst og arbejdspladser. Hvordan kan Europa forbedre sig? Det spørgsmål er i fokus på en højst utraditionel konference, Europe Innova 2012, i København den 23. og 24. oktober.
Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling - Fusion for Energy - har udnævnt den danske topforsker Henrik Bindslev til ny direktør.
Endnu flere små virksomheder kan i 2012 ansætte højtuddannede med tilskud fra staten gennem den såkaldte videnpilotordning.
Handlinger tilknyttet webside