Dansk-japansk workshop om fremtidige grønne teknologier
Pressemeddelelse fra styrelsen for forskning og innovation
”Japan er en attraktiv samarbejdspartner med mange eliteuniversiteter og store investeringer i forskning. Japan er ligesom Danmark stærk inden for en lang række forskningsområder, og vi kan helt sikkert gensidigt få en del ud af et tættere samarbejde på fremtidige grønne teknologier”, siger Hans Müller Pedersen, direktør for Styrelsen for Forskning og Innovation.
Workshoppen skal afdække på hvilke områder, det vil være værdifuldt for begge lande at arbejde sættere sammen om miljø inden for smart grids, smart homes, smart societies samt vindenergi og biofuels. Den videnskabelige del af workshoppen er organiseret i et samarbejde mellem professor Tadahiro Goda, Kyushu University og direktør for DTU Elektro, professor Kristian Stubkjær.
Workshoppen med Japan skal ses i forlængelse af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers indsats for at fremme FoU-samarbejde med såkaldte 3. lande uden for EU.
Workshoppen er arrangeret af Styrelsen for Forskning og Innovation i samarbejde med Japan Science and Technology Agency (JST). JST hører under det det japanske Ministerium for Uddannelse, Kultur, Sport, Forskning og Teknologi.
Yderligere oplysninger
Direktør Hans Müller Pedersen, telefon 7231 8210, email hmp@fi.dk
Kontorchef Kim Brinckmann, telefon 7231 8240, email kibr@fi.dk
Handlinger tilknyttet webside