Flere får en videregående uddannelse

Regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal have en videregående uddannelse er tæt på at være opnået.

59 procent af 2011‐ungdomsårgangen forventes at opnå en videregående uddannelse. Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til 2008‐årgangen og en stigning på to procentpoint i forhold til 2010‐årgangen.

Det viser de såkaldte profilmodeltal, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år.

– Jeg glæder mig over at så mange unge vælger at tage en uddannelse. Det er godt for den enkelte – og det er godt for samfundet. Jo bedre uddannet man er, jo højere indkomst og mindre ledighed. Det er derfor, regeringen har så ambitiøse uddannelsesmål. Selvom vi er tæt på målene, er det stadig et hårdt arbejde at realisere dem. Ungdomsårgangene bliver større i de kommende år, og derfor skal vi have skabt flere pladser på uddannelserne og sørge for, at de bliver søgt. I dag skal vi glædes over, at de unge lytter til, at det er vigtigt at tage en uddannelse. Og så er det i arbejdstøjet og sikre, at det bliver lettere, hurtigere og mere smidigt at tage en videregående uddannelse, siger uddannelsesminister Morten Østergaard.

Regeringens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en kandidatuddannelse bliver opnået af både 2011-årgangens unge med dansk og med anden etnisk herkomst samt for både drenge og piger. I alt forventes 27 procent af 2011-ungdomsårgangen at opnå en uddannelse på kandidatniveau.

Flest piger – 66 procent – mod 53 procent af drengene forventes at opnå en videregående uddannelse. Også pigerne fra 2010 ungdomsårgangen lever op til 60 procent-målsætningen.

Drengene henter ind på pigerne. Forskellen mellem andelene med videregående uddannelse blandt henholdsvis drenge og piger er reduceret fra 17 procentpoint i 2008 til 13 procentpoint i 2011.

Unge med anden etnisk herkomst henter ind på unge med dansk herkomst. Henholdsvis 57 procent og 59 procent forventes at opnå en videregående uddannelse. I 2008 var forskellen mellem grupperne på tre procentpoint.

Flere fuldfører en videregående uddannelse hurtigt efter 9. klasse. Andelen, som ti år efter 9. klasse forventes at have fuldført en videregående uddannelse, er steget fra 32 procent i 2008 til 42 procent i 2011.

Region Hovedstaden indfrier som den eneste region 60 procent-målsætningen. Alle regioner undtagen Sjælland indfrier 25 procent-målsætningen

Om profilmodellen

• Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som det år, hvor den unge går i 9. klasse.
• Profilmodellen kan dermed bruges til at vurdere, hvad uddannelsesniveauet for de unge, som afslutter 9. klasse et givent år, forventes at blive og dermed også til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andele, der forventes at opnå henholdsvis mindst en ungdomsuddannelse - eller en videregående uddannelse, herunder en uddannelse på kandidatniveau.

• Profilmodellen – hos Ministeriet for Børn og Undervisning

Flere tal om de videregående uddannelser

• Status for opfyldelse af 60 og 25 procents målsætningerne (PDF)
• Status for opfyldelse af 60 og 25 procents målsætningerne opdelt på etnicitet (PDF)
• Status for opfyldelse af 60 og 25 procents målsætningerne opdelt på køn (PDF)
• Status for opfyldelse af 60 og 25 procents målsætningerne opdelt på regioner (PDF)

For yderligere oplysninger, kontakt:

Chef for Uddannelsesstatistik Jens Storm, tlf. 7231 7982

Pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200