Kvalifikationer sætter spot på læringsudbytte

Af Finn Kjeller Johansen, Styrelsen for International Uddannelse

– Den største effekt af kvalifikationsrammerne er, at de giver øget fokus på læringsudbytte, sagde Jens Bjørnåvold, fra CEDEFOP - EU’s center for erhvervsrettet uddannelse, der var en af seminarets oplægsholdere. Pointen gik igen i oplæggene om den danske kvalifikationsramme.

Uddannelsesstyrelsens direktør Lars Mortensen erindrede i sin velkomsttale, at det ret præcis var fem år siden, at netop samme sted lagde rammer til mødet, det blev startskuddet til arbejdet med kvalifikationsrammen for livslang læring.

Seminaret blev afholdt i Ingeniørforeningens kongressal den 7. september. Her fulgte godt 100 fremmødte interesseret med i dagens program.

Deltagerne kom fra uddannelsesinstitutioner, faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg, fagforeninger og en række organisationer og myndigheder på uddannelsesområdet. Seminaret havde til formål at give et overblik over arbejdet med den danske kvalifikationsramme, og hvordan kvalifikationsrammen kan bruges til at fremme gennemsigtighed og mobilitet nationalt og i europæisk sammenhæng.

Europæisk proces i fuld gang

Seminaret markerede, at den danske kvalifikationsramme nu er på plads og har fået fast forbindelse til den overordnede Europæiske Kvalifikationsramme, EQF. Henvisningerne mellem danske niveauer og EQF-niveauer er analyseret og beskrevet i en referencerapport, som er udarbejdet med deltagelse af internationale eksperter og fremlagt for EU’s rådgivende udvalg for EQF, fortalte Jan Reitz Jørgensen fra Uddannelsesstyrelsen i Undervisningsministeriet.

På europæisk plan er processen stadig i fuld gang. Fra 2013 forventes det, at alle 32 deltagerlande har koblet deres kvalifikationsrammer op på EQF, som så vil kunne bruges som hjælp til at sammenligne uddannelser mellem landene.

– De nationale kvalifikationsrammer har udviklet sig overraskende hurtigt i Europa. Nu er vi nået til en ny fase, hvor de nationale rammer og EQF skal give merværdi, fortalte Jens Bjørnåvold i sin status. Udgangspunktet er, at kvalifikationsrammerne skal bruges til beskrivelse og formidling, men i en række lande bruges de også som løftestang for reformer af uddannelsessystemet, forklarede han.

Han lagde ikke skjul på, at der er mange udfordringer forbundet med kvalifikationsrammerne, som jo helst skal favne hele uddannelsessystemet. For eksempel har man i Østrig og Belgien tyet til en opdeling på de højere uddannelsestrin: ét sæt niveaubeskrivelser for akademisk rettede kvalifikationer og et andet for erhvervsrettede. I bl.a. Sverige og Holland diskuteres det i øvrigt, om man skal åbne den nationale kvalifikationsramme for private uddannelser.

Læringsudbytte som basis for at beskrive uddannelser

– Danmark har i en del år bevæget sig hen imod læringsudbytte som basis for at beskrive uddannelserne, fortalte Jan Reitz Jørgensen.

– Det handler om en kulturforandring. Man skal tænke på en ny måde: Hvad skal de studerende have opnået efter endt uddannelse? sagde Mette Juul Jensen fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, Videnskabsministeriet.

Kvalifikationsrammens historie blev præsenteret – helt tilbage fra 1999, hvor Danmark var med til at bane vejen i forbindelse med Bologna-erklæringen, og 2003, hvor en dansk kvalifikationsramme første gang blev udformet for de videregående uddannelser.

Uddannelser indplaceret

– Det er specielt for Danmark, at der ved indplaceringen af videregående uddannelser fra og med bachelorniveau kræves ”full fit” med kvalifikationsrammens niveaubeskrivelser, forklarede Jan Reitz Jørgensen.

Dette krav om fuld overensstemmelse, hvad angår både viden, færdigheder og kompetence, er historisk begrundet, men møder undren i andre lande, hvor man – ligesom for de øvrige danske uddannelser – benytter sig af et princip om bedst mulig overensstemmelse, ud fra hvor vægten i den enkelte uddannelsestype ligger.

Benedikte Sølberg fra Industriens Uddannelser fortalte om den omfattende proces med at indplacere mange hundrede erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.

– Det er et stort administrativt arbejde, som gerne skal give værdi ved at lette udviklingen af uddannelserne.

En af opgaverne er nu at udbrede forståelsen af rammen blandt underviserne.

– Læringsudbyttet bliver en del af elevplanerne, og derigennem vil man få et fælles sprog, fortalte Benedikte Sølberg.

Informationskanaler

Kendskabet til kvalifikationsrammen og dens europæiske koblinger søges udbredt ad flere kanaler, som blev præsenteret af Allan Bruun Pedersen fra Styrelsen for International Uddannelse.

De professionelle brugere kan finde omfattende informationer på Kvalifikationsrammen.dk og dens engelsksprogede pendant: nqf.dk. Det sted, hvor de fleste uddannelsessøgende, vejledere og andre brugere typisk vil møde kvalifikationsrammen, er dog Uddannelsesguiden.dk. Her kan man i artiklerne om de enkelte uddannelser se, hvilke niveauer i kvalifikationsrammen de fører til. Desuden kan man fremsøge uddannelser efter kvalifikationsniveau m.m.

Vil man sammenligne den danske ramme med andre europæiske landes, skal man besøge den nye portal for EQF: ec.europa.eu/eqf.

Spørgsmål om den danske og den europæiske kvalifikationsramme kan sendes til Styrelsen for International Uddannelse på eqf@iu.dk.

– Her er man også velkommen til at henvende sig, hvis man vil have en oplægsholder ud at fortælle om kvalifikationsrammen, tilføjede Allan Bruun Pedersen.