Gå til indhold

Nyt online brugerforum om agenter

14. oktober 2011
Et af resultaterne af styrelsens workshop 5. oktober om "Kvalitetssikring af samarbejde med uddannelsesagenter" er et online brugerforum. Her kan du nu finde materiale fra dagen og udveksle erfaringer omkring samarbejdet med agenter.

Luften er tyk af fordomme og forklaringer, når talen falder på samarbejde med internationale uddannelsesagenter. Ved at tilmelde dig forummet kan du nu tage del i debatten.

Besøg 'Samarbejde med uddannelsesagenter'

Brugerforummet 'Samarbejde med uddannelsesagenter' indeholder alt materiale fra workshoppen, div. agentlister, links til debatsider om brug af uddannelsesagenter, eksempler på kontrakter, et debatforum og meget mere. 

Medlemskab af brugerforum - sådan gør du:

Har du interesse i at blive medlem af brugerforummet "Samarbejde med uddannelsesagenter", skal du sende en ansøgning med angivelse af:

  • Navn
  • Institution
  • Kort om din baggrund for at ansøge

Send ansøgningen til Susanne Suhr Andersen, susa@iu.dk

Handlinger tilknyttet webside